38 BRATSBERG AmT. end 1 Miil fra denne Elvs Begyndelse formerer den ved Gaarden Vaae i Dals Annex i Tin en Fos, kaldet Rukan, der nedstyrter paa en Distance af næsten IZ2 Fierding, og derved bliver ligesaa græsse1ig som Sarpen, da den ved Sit Fald foraarsager en Brølen og Røg af Vand, som staar høit i Veiret, og derfor giver den Navn af Rygende.» I –aaret 1810 skrev prinds FriedriCh af Z–Z–(’–S“–S(’Il et brev til mineralogen, assessor, senere professor I. Esmark, hvori han siger, at han rygtevis har hørt tale om et mærkeligt vandfald 1O mi1e fra Kongsberg ved «Gogstad Field», og at han Senere havde l1ørt, at assessoren havde besøgt vandfaldet. I sine bemærkninger, gjorte paa en reise til Gausta-Fjeldet i Øvre Telemarken (Topogratflsk-Statistiske Samlinger 181.8), om- taler Esmark Rjukan; om faldets høide ytrer han: «Jeg kunde ikke maale Fossefaldets Høide umiddelbart, da jeg ikke kunde komme ned i Afgrunden, men jeg maalte den med Barometeret ved at stige ned til Elven ved Gaarden Vaae, og fandt, at dens hele Høide er 452 A1en; derfra afga-ae neppe 2O Alen for en Deel af Fossefaldet, der falder skraat ned, og altsaa er (den Deel af) FoSSens Fald, der i eet styrter perpendjculair ned i Afgrunden, 432 Alen. Dette Fossefald er det høieste af alle be- kjendte Fossefald, ikke alene i Europa, men endog i hele Verden, skjønt det ikke fører den største Mængde Vand,» mener han. Denne høide, 432 alen eller 271 m., er altfor meget. Senere omtales Rjukanfossen oftere, saaledes i «Topografisk(1 Samlingen i 1817 anden del, andet bindi «Iagttage1ser, især over Iisfjeldene (Gletscher) paa en Fjeldreise i Norge 1812» af botanikeren professor C. Smith Th. Bro(–h omtaler Rjukan i «Hermoder» og mener med rette, at faldhøiden ikke er over 5OO fod. I «Budstikken» for 1821–1822 omtales fossen atter af professor Hansteen, som efter øiemaal a11s1aar dens høide til 4 a 50O fod. Dens lodrette fald angiver Dr. O. J. Bro(–h i &.Statistisk Aarbog», sikkerlig efter maaling af J[(I8(2hm(lYl)I. til 78O fod eller 245 meter. Rjukans lodrette fald er ingenlunde saa høit som her an- gives: Esmark 271 m. (432 alen), Hansteen 125–-141 m. (4– 5O0 fod) og hos Broch 245 m. Efter nivellement af veivæsenet er den egentlige Rjukanfos med lo(lret fald kun 105 m., men lægger man sammen lJeleWd‘eJ1 jtrækning, hvori Maane fosser, saa faar man flere hundrede meter, som før berørt. -Gg;gta hæver sig sydlig for Vestfjorddalen. Det bés‘tiges enten fra Vestfjorddalen eller fra Tuddalen. Fra Vestfjorddalen har man først at passere Maane, hvilket kan ske over en bro mellem Nyland og Moen; derfra gaar man opover
