NATun1.1G BEskAFFENHE1). 37 en røg, hvad der har givet fossen dens navn, den rygende. Disse skyer eller denne røg stiger op fra bunden til en høide, der naar op til den øverste del af fossen eller 105 m. over bunden, og den falder atter ned delvis paa siderne som en tæt regn, hvad der atter giver anledning til, at der –paa siderne stadig flyder ned smaa bække, som synes at komme ud af fjeldet, idet vanddraaberne fra fossens skyer integrerer sig til disse smaabække. Naar vandet har samlet sig nedenfor i bunden af det vilde gjel, strømmer det atter vildt fossende med stærkt fald i det trange glufr. Rjukan kan sees fra flere steder, saaledes fra den nye hoved- vei (725 m. over havet og 138 m. over fossens bund). Maane, strømmende ovenfor fossen mod o.n.o., styrter sig i fossen med retning mod n.n.o. “ Ifra hovedglufret ved Rjukan gaar der i nordlig retning ind et sideglufr, i hvilket der kun falder en ubetydelig bæk, og paa et par pynter nær dette sideglufr sees fossen godt. Fra det nordligste sted, hvor der nu staar en elektrisk lampe til belysning af fossen i høstnætterne, 7O0 m. over havet eller 25 m. lavere end udsigtspunktet fra hovedveien, sees fossen som i profil; her tager den sig maaske bedst ud, idet en del af vandet, der kastes ud som i raketter, sees at opløse sig, indtil det her paa dybet gaar sammen i fossens røgmasser eller skymasser. Ved det sydligste sted, 665 m. over havet eller 60 m. under udsigtspunktet paa den nye vei, kommer man elven, som berørt, nærmest der, hvor den styrter sig ud ved enden af Kvernhusfos. Paa en solskinsdag kan man her, naar man vender ryggen mod solen og øinene mod de skyer, som stiger op af fossen, iagttage en pragtfu-ld dobbeltregnbue, der strækker sig under en bue 135Ó fra fjeldvæg til fje1dvæg; naar skymasserne stiger høit, er buen sammenhængende, men naar de atter sænker sig, brydes buen. 0mgivelserne om Rjukan er Skogdækket, hvor fjeldet ikke er for brat; der vokser mest gran og birk. Den gamle vei til Rjukan eller .Ma1:Et1e“n var i ældre tid berygtet; den førte før anlægget af chausseen „f.ra.K.1:o.kan“–til gaardene Fosso Wog.“B.e.rge, som ligger ovenfor Rjukan; den gik forbi nogle furer i fjeldvæggen lige over fossen. Den blev i senere tid betegnet som ikke farlig at gaa, naar man blot ikke var svimmel og ganske uvant med at klatre i fje1dene. Men de ældre reisende, saaledes I. Esmark, betegner den som farlig, idet han siger, at den i begyndelsen ikke saa farlig ud, men blev alt farligere og gyseligere. A1mindelig bekjendt for almenheden er .Rj.lJ.‘kflD.. først blevet i dette aarhundrede. Rjukan nævnes vistnok i trykt skrifti Willes Seljords beskrivelse pag. 14, hvor han ytrer: «Lidt mere
