-??’’* P 2Z‘Z P x9ä Xý’9 36 BHATsBERG Axæ1T. Fra Møsvatn og til fossene ved Rjukan er Maanes længde omtrent 12 km. DenÆljl;„eaLi9882, som Maane danner ved Rjukan, begyn- der med fortsætter i ñtlY(’7’)7hl(SZjj,S, hvorefter følger, og disse fosse ligger umiddelbart efter hverandre, men ogsaa nedenfor fortsætter elven som en vild fos. Fra Møsvatn til det sted, hvor Kvitingsfossen, kort ovenfor Rjukan, begynder, har Maane et fald af omtrent 153 m. eller omtrent 13 m. pr. km. i gjennemsnit. Maane kommer her ovenfor Rjukan fossende i et trangt leie i fast fjeld, og Kviting“s- fossen begynder i 7l9 meters høide over havet som en imposant 1–-ä-...–-=– fos i en længde af ca. 15O m. med en faldhøide af g2Í7 m. Ved Kvitingsfossen havde den norske turistforening og turist- foreningen i Skien bygget en bro, som var færdig i februar 1897. Da flommen kom, steg vandet i Maane 9 m. over almindelig vandstand, og broen gik. Brostedets høide over havet er 704 m. Kvitingsfossens samlede faldhøide er som nævnt ca. 27 m., fra 719 m. over havet til 692. Nedenfor Kvitingsfos begynder umiddel- bart Kvernhusfossen, som paa en længde af ca. 20O m. har et fald af,2..2’..m.., hvorefter følger umiddelbart Rjukan med et vold- somt fald paa 105 m. (fra 665 m. over havet til 56O m.), hvor- efter elven fremdeles fossende fortsætter sin vei. De steile dalsider og en dalbund, som paa en strækning helt indtages af den vilde elv, gjorde tfl-RjgMn tid- ligere vanskelig, hvis man ikke vilde gjøre en lang omvei op i fjeldet. Man maatte gaa over den –saakaldte 2lIaCi,st’i, nedenfor hvilken der ligger et stup paa ca. 18O m. ned i den fossende elv. Nu er her bygget en kostbar og mærkelig chausee i store sving op til gaarden Foss-o, hvor nu et hotel (Rjukan hotel 745 m. over havet) ligger. Den sidste del af denne vei gaar langs den fjeldvæg, hvor Maristien laa, og kaldes derfor den nye Marts-ti“. De to øverste fosse, KvitingSfos og Kvernhusfos, har, som ovenfor berørt, hver en samlet faldhøide i sin hele udstrækning af 27 m. eller tilsammen 54 m. Derefter følger Rjukan, hvis lodrette faldhøide efter veivæsenets nivelle-ment udgjør 105 m. eller ikke engang halvdelen af det tidligere angivne fald 245 m. ‘ Kvitingsfos og Kvernhusfos har vel steile sider, men de er dog delvis tilgjængelige. Selve Rjukan kan man kun nærme sig der, hvor Kvernhusfossen ender, og Rjukan begynder. Her kniber elven sig sa-mmen til en smal rende, idet den styrter sig ned i det dybe glufr med delvis hængende sider. Vandet synes under faldet først delvis at støde paa fast fjeld, hvad der vises derved, at vandet stadig i form af hvide frynser kastes ud, medens det, hvor det træffer bunden, for en stor del atter stiger tilveirs som
