448 BHATSBEnG AMT. fatter; han har skrevet meget i religiøse blade og tidsskrifter og udgivet flere skrifter, hvoriblandt et længere digt «KirkenZ og enkelte sange. Simon 0la?1s Wo(ff; født 1796, har som Landstad tilbragt sin meste tid i- Telemarken. Den bekjendte nationalsang: «Hvor herligt er mit Fedeland» digtede han paa toppen af Brunkeberg- bakkerne lige ved kirken, medens han var sognepræst i Mo. Traditionen i Seljord siger, at han digtede denne sang i birke- lunden ved kirken Han har ogsaa romantiseret enkelte tele- markiske sagn. Den sidste del af sit liv var han sognepræst i Sa-ude, hvor han døde 1859. En sang paa telemaalet af ham synges endnu af mange. Den begynder saaledes: «Blandt Fjøll- stogos Nutar aa FosSannes Sus» og findes trykt i (1–Lur-Laat*:». . Hans Hegna, født i Sande omkring 1864, seminariet fra Asker og nu lærer ved Kristiania folkesko1e, har i forskjellige blade skrevet vers, der vidner om poetiske anlæg. Musik. De ældste musikalske instrumenter i Telemarken er lang(–l(Þiken, prillarhorn(–t, luren og vel ogsaa havpen. I1angeleeg, skriver H“’ille « er en huul og lang Kasse med nogle Messingstrænger, hvorpaa man spiller med en Træpind og for- andrer Tonerne ved at lade Fingeren gaae frem og tilbage paa den forreste Stræng.» L(m(lsta(l beretter i sine Gamle Sagn om Hjartdølerne, at de i slutningen af det 17de aarhundrede ikke vidste af andre instrumenter end langeleik. «De vidste den tid ikke af anden leik end langeleiken; den brugte de baade til sang og dans. Hardangerfedlen havde de endda ikke faaet fat paa i Telemarken. Det var først siden, at nykken og nordmændene lærte folk at spille paa fedlen. Der er, skriver han, endnu en gammel langeleg i Sauðland som skal have tilhørt mor Sissel Lind, men der er knap nogen mere, som kan spille paa den, thi de gamle, som kunde, dø bort. og de unge, som leve igjen, bryder sig –ikke om at lære, end- skjønt de maa bekjende, at de aldrig har hørt noget, som for deres ører «laater saa hjarteleg fint og graat-eleg som en langeleik. » Fr-illarhomet er et horn, som er forsynet med fingerhuller ligesom en fløite; der er 3 huller i prillarhornet. Ved prillarhornet var det vistnok at Kivlemøierne efter sag- net bedaarede kirkefolket i Kivledalen, skjønt Kiv1eslaatten nu foredrages paa violin. I Kivledalm i Seljord stod i gamle dage efter sagnet en kirke. En søndag skulde præsten holde messe der i kirken, men saa fik menigheden høre saa deilig en slaat udenfor, at de ikke kunde
