BEFo1.KN1NG. 449 bare sig, men alle i kirken maatte ud for at høre paa slaatten. Det var 3 jenter, som gjetede gjeterne sine borte i stenurdene, som gik og b1æste paa horn; – kirkefolkene blev staaende, som de vare fjettrede; præsten kom nok ud efter og bad dem gaae ind i kirken igjen og lye messen ud, men de bleve staaende allesam- men, for saa deilig en slaat havde de aldrig hørt før. Præsten raabte 2 og 3 gange til gjeterjentene og bad dem forgjæves stanse med at blæse. . Da lyfte ram og ill-i hug si hond den klerke mann, Og lyste (Ì68S6 möyar smaa i Guds og pnavenS bann: Braadt höyrdest som ein toro-dur upi den svarte nut, Igjenom dalen gjekk ein sukk og tonen doy(lde nt. Og sidan den usæ1e dag dei møya1– stend i stein. - Men skam faa denne klerke-eid, som gjorde deim slikt 1nein. Ein ser deim enn den dag i dag med hornet sitt dei stend Og skoda kalde f1–aa sitt berg utyver Kivlegrend. Men s1aatten, som dei tu1lad’ nt, han ljodad hjarta-saar I dalen under Skorves nnt i mange Heri-ens aar Enn leikande i dölenS hug og spillemannens streng I gjento-song og flöyte-ljod ein ljom av honom gjeng. (O1av Sveinson). Man kan, som disse vers beretter, endnu dag idag se jenterne staa med hornene, de blæste paa, for munden og gjeterne rundt om sig oppe i stenurden; dog skal en af Kivlemøyerne nu være faldt ned. Slaatten er vel kjendt, og der er ikke en spillemand i Seljord, uden han kan spille slaatten til Kivlemøerne paa hardanger- violin, «og den slaatten er hjarteleg ven». Prillarhornet synes nu omtrent helt at være gaaet af brug i Telemarken, og ligesaa ser man nu meget sjelden en langelur. «Langel-uren bestaar af concave Træstykker, fast omviklede med Bast, er en Alen lang, smal i den ene, men viid som en Basune, i den anden Ende; i denne blæse de om Sommeren i Mai-ken.» Tromme brugtes efter Wille «før kun ved Bryllupper, og paa den slog de ogsaa egne Stykker». Er end de gamle instrumenter langeleik, prillarhorn, mund- harpe og lur gaaet meget af brug, saa kan ikke det samme siges om violinen, hardangerfelen. I visse dele af Telemarken, som i Seljord, men fremfor alt i Bø er der mange spillemænd, der har drevet det vidt, og i Bø har der fra ældre tid været meget dygtige felemakere, og det er overalt hardangerviolinen med sine 4 understrenge, som benyttes Ha1–dangerviolinen er et nationalt instrument, der har faaet sin første primitive form omkring 1670 i Hardanger. En skole- 29 – Bratsberg amt.
