434 BRATSBl-2RG AMT. Visen er antagelig forfattet mellem l296 og 1302 paa Bergens- kanten. Stev(Zme. At «stevjast:–“ va-r i L(mdsfads tid endnu en almin- delig selskabSskik i Telemarken. Naar maden var taget af bor- det, sattes der frem store ølboller paa bordet, og gjæsterne sam- ledes om dette; Stevene var da tildels vekselsange, i hvilke man dels forelagde gaader, dels tolkede sine følelser, dels chikanerede l1verandre. Stor-ene er to slags, de ældre og de nyere, og de er forskjel- lige i melodi, form og indhold. Egentlig skulde stevene være en improvisation, men almin- deligvis havde man et tillært forraad, som man benyttede efter omstændighederne. Den største mængde er dog enslige stev (einslungne stevl. De gamle stev ansees for at være ædlere end de nye, der ofte paa en sa“arende maade berø1–er personer, og Som tidt beteg- nedes med det foragt-elige navn )’(’)lIt(Z–S’Z(’lI7. Mange af de ældre stev ansees paa grund af sproget og den ofte forekommende alliteratio11 for at være af høi alder som dette, der tidligere er anført med Bugges Skrivemaade og her hidsættes med Landstads: Der tykkje me vent ut vei-a. der drotêtin da-nsar meÖ (lrengjo: Gankin gæl i g1’Ö111lll liö, og fuglanne skaka venjo. Om de gamle stevs oprindelse kan bemærkes: over største (lelen af Europa er 4–linjestrofen eller stevstrofen den ældste folke- lige digtart, i middelalderen navnlig meget benyttet i vekselsang eller som improvisation til dans; som dansevise er 4–linjestrofen først kommet til Norden fra Frankrig over England og kaldes ogsaa i de gamle skrifter (l(lll2?. I Sturlunga saga citeres et par saadanne (1anseviser. Begge ganske overensstemmende med de gamle stev: “ Loptr liggr i eyjum, bitr l1111(lfl- l)ein; Sæ1nundr er at heidum, etr hei-in ein. (Loptr ligger udpaa øerne og g-unger ben af luude; Sæmundr er paa heierne, spiser bare bær.) Denne slags 4–linjede lyriske dansestrofer maa være indført til Norden omkring 1100; ved den tid møder vi dem paa Island. 0mkring 1OO aar senere kom, ligeledes fra Nordfrankrig over England, kjendskabet til den episke vise med enderim, for-
