BEFO1.KN1NG. 433 I)ei SlOg(’Sf- utpå Rusa1–vollen. trotte drengjir a moel), soli fekk inl-:je skina bjart fyrr roykjen av mannebloe. Kungssonen av Nor-igslan(l er en historisk vise, som til vore dage har levet paa folkemunde i Skafsaa og Fyresdal, og den er først i senere aar fæstet paa papiret, siger Sophus Bugge og J[oltke Moe. Efter disse lærde herrers undersøgelser er visen et politisk digt over en begivenhed i Norges historie, og sandsynligvis er Visens historiske grundlag den traktat, som sluttedes 22de oktober l295 mellem overskatmester .4u(lun Hestakorn, kong Erik Magnussons sendebud i Paris, og Filip den smukke, og hvor der tillige blev aftalt et giftermaal mellem kong Eriks bror, hertug Haakon Mag- nussen og grevinde Isabella af Joigny, en slægtning af kong Filips dronning. Det blev imidlertid intet af giftermaalet, uagtet der kom franske gesandter til Bergen sammen med Audun. Efter hin kontrakt skulde Norges konge bistaa Frankrige konge mod England med 30O skibe og 5O 0OO mand, og for dette skulde Norges konge udbetales 3O 00O pund sterling. At stille saa mange folk magtede Norge ikke dengang, og det er vel til denne svære byrde der sigtes i visen, naar den tilkommende dronning (Isabella af Joigny) lægges disse ord i munden. «Sko eg dråning i Norigsland vera, mens æ eg so ung, so sko eg skatten på bøndane leggje så den sko bli tungl» Hertil “svarer sendebudet «den lisle fugl’e», som er visens poetiske repræsentant for den historiske person Audun: «Vi du skatten på bondane leggjc å den sko bli tung: Gud lat- dig aldri ti Norigsland koma anten gåmol hell ung!» “ Der blev som omtalt intet af giftermaalet, uvist af hvilken grund, men folkevisen forklarer: Å de va den 1isle fugl’e kom attWe so vrei: (–Du tar inkje ti jomfrnva bele, de æ kort neil» lå Trætte og mø(lige 111æ11(l. 28 – Br.1tsberg amt.
