BEFo1.KN1NG. 435 billedet for vore fortællende folkeviser (“:kjæmpeviser»). Denne vise blev i sit hjemland, Frankrig og England, ikke danset; der brugte man udelukkende lyriske viser til dans, dels 4–linjestrofen, dels længere lyriske sange. Det var først nordboerne, som an- vendte den episke vise til at danse efter. Efter mønster af de fremmede lyriske danseviser knytted de stevstrofen til den episke vise som et lyrisk indledningsvers, der afsatte Omkvædet og gjorde visen skikket til dansebrug; Som bekjendt danses der paa Færøerne den dag idag til de episke folkeviser; i Norge holdt brugen sig ialfald indtil forrige aarhundrede. Efter at saaledes den episke da-nsevise var skabt i Norden, gik de løse stev mere og mere af brug som dansevers og gled over til væsentlig at benyttes i stevkampe uden dans. I denne egenskab har de gamle stev reddet sig helt ned til vor tid, skjønt de nu er i uddøende. Det er meget længe siden, at der blev digtet stev af denne slags. Anderledes med de nyere stev. Landstad anfører nogle eksempler paa hvorledes stev blir til; her hidsætteS et: I Fjaagesundkroken i Kviteseid boede en gammel mand, Jon Groa, som giftede Sig med en ung jente, som hed Gro. Hun trivedes ikke hjemme, men løb omkring i nabolaget og lod Jon Groa skjøtte sig selv hjemme, medens hun løb af gaarde den ene dag efter den a-nden: Da kvad han:– Aa hin meg no mine vottar og Sá- min kvitan stav, sa lakker eg up efter Groa-bakkin ’ og sér l1ori Gro vil af. De nyere stev er mange i antal, og de forøges endnu stadig, uden at dog den egentlige forfatter kan angives; Lands-tad siger om dem, at de har sin livskilde i folket selv eller, som det heder i det nye stev: Aa denne visa hev ingin ende, for hon er komen ut af ei renne; og denne visa hev gjort seg sjøl, hon kom no flyta11(le på ei fjøl. Vistnok har disse stev, som alt andet, sin forfatter eller forfattere; men al folkelig digtning opererer paa anden maade end den individuelle digtning. Der er i folkedigtene en overens- stemmelse i grundsyn og opfatning og en Overensstemmelse i ven- dinger, som ikke findes i den individuelle digtning.
