416 Haa-rSm-:RG AMT. I en Senere tid har forestillingen om haugebonden knyttet sig til et træ, de saakaldte tuntræ, i hvilket ha11gebonden tæn- kes at have sit tilhold, og hvorfra han vaager over gaarden og ætten. Saadanne træer findes paa mangfoldige ste(ler, f. eks. paa gaardene T()eifen og Hefte i Hitterdal. Tuntræet er forøvrigt ogsaa knyttet til andre forestillinger. En lund paa Bør-te i Mo i Telemarken ansaaes for at være saa hellig, at ei engang græsset maatte slaa-es eller afbeites; thi der vil da i saa fald tilstede nogen en ulykke Hvis tuntræet rørtes, blev haugebonden vred og truede, som dette stev viser: ln sa kom den lIilIlg(’l)O1l(l(’11 han var inki ven at sjæl-: 1Hogge de neò mit plOmet1–e j0111f1’llgil skal de aldri sj;i !“§ iI‘(m1l.st(1–d beretter: – «Det var en gammel skik hos telebønderne, at husbonden om julaften skulde hente et rognetræ fra skogen med rod og top og plante det i et af røgstuens hjørner. Man brugte naturlig- vis dengang jordgulv, spærretag og ljore. a Man har her i Telemarken med stor iver dyrket hellige træer og lunde endog indtil grændsen af vore tider, og det er derfor sandsynligt, at det træ, der julaften bragtes ind i bonde11s stue, ansaaes for et saadant og blev hentet fra en hellig lund. Man lagde derhos merke til, naar træet begyndte at knoppes. og troede deraf at kunne slutte sig til, hvorledes vaaren og sommeren skulde blive Jo før juletræet sprat, desto tidligere skulde vaaren ko1nme; jo frodigere det stod, desto frugtbarere skulde aaret blive. At træet af hensyn hertil har nydt godt af bondens j11lekost, og drukket baade øl og saup med l1am, kan man let tænke sig. – Til denne ældgamle skik sigtes der formodentlig i visen om haugebouden, naar det heder, at bonden paa juleaften skulde hente limar og kransar, ved hvilken anledning han kommeri samtale med haugebonden (tussen), som raadede for lunden!» I)en i Landstads arbeide udkastede tanke, at vi her maaske skulde have oprindelsen til de nu hos os almindelig brugte jule- træer, er ikke rigtig. Juletræerne er hos os fremmede og først indført i midten af forrige aarhundrede (äI Moland i Øvre Telemarken,» skriver hr. pastor BZ1(–h, «viste man tusSerne dyrkelse under navnet Vetir, idet noget af den bedste mad og drikke offredes dem paa opkastede høie, især kjærnemelk eller vørter, naar der bryggedes øl. Saadant libamen kaldes saup ɔ: dyppe, især til grød.
