BEF()1.1(Nm(;. 417 De, som ikke havde vetehøi, tømte den lille skaal drikke paa aaren ɔ: arnen. Deres venskab var bonden særdeles nyttig for hans kvæg og øvrige velfærd.» Vetirne svarer, saaledes som af Jørgen Moe omtalt, til den gamle folketroes lysalver. Forestillingen om alver findes videre i folkedigtningen, som i disse to stev: Eg fór vilt i veduskÖgi11 kringun1 ein elvesteine jokuldottri nar1–ad meg, eg fann inki vegin heim. Eg fór vilt i veduskógin kri11g um ein elverunne jokuldottri narra-d meg eg hev inki vcgi11 funni(l. Elvestein er en sten, hvori eller nær hvilken alver bor, og en elverunne er en busk, hvor alver holder til. Huldren beskrives almindeligst som en særdeles smuk kvinde med skinnende guldgult haar, iført en grøn, blaa eller graa klæd- ning. Bagtil er hun oftest hæslig –- enten har hun en lang kohale, eller h11n er hul i ryggen som et traug; undertiden heder det, at hun bagtil er af en blaa eller sortblaa farve. Hun siges at bo i fjeld eller hauger ude i skog og mark, hvor hun gjæter sin glinsende, fede bøling, og hvor jægeren og gjæterjenten ofte hører hendes lokkende spil (hulderslaatt). Med mennesker om- gaaes hun gjerne, ofte venlig, undertiden fiendt1ig; usynlig holder hun til med sin buskap i eller ved sætrene og aabenbarer sig tidt for sæterfolket, ja forærer dem en og anden gang kvæg af det udmærkede «hulderslag», eller hun danser til den ens1ige skytters og tømmerhuggers spil og skjænker ham til tak jagt- og fiskelykke eller aabenbarer ham hans fremtid Til andre tider kommer hun forlokkende og forvildende til den ensomme, tager ham ind i fjeldet til sig og giver ikke slip paa ham, før Jesu navn eller kirkeklokkens klang tvinger hende. Ikke sjelden lader sagnet hende indgaa ægteskab med mennesker; foran alteret mister hun med sin hale ogsaa huldrenaturen, men en særegen lykke følger altid forbindelsen. Huldren optræder imidlertid ikke altid alene. Ofte har hun et mandligt modstykke, den saakaldte h-uldremand eller huldre- kall (hudde), der i regelen fremstilles som et ondskabsfuldt væseu, kun sjelden med nogen af de gode og milde egenskaber, folke- troen tillægger hende. 27 – Bratsberg amt.
