4 I –l 1êm‘VrsBHn(; AB1T. Efter LandstadS beretning forstaar jutnlerne videre at gjøre sig folkelige og vakre, og at de frier til unge piger er en over- tro, hvoraf der endnu hænger en smule tilbage. Særlig gjælder dette dog folkeviserne, som repræsenterer fore- stillingerne i deres ældre skikkelse; i sagnene spiller i det hele jutulen eller rysen en liden rolle. Folkeaanden har i saa henseende rationaliseret sig fra jutu- len med dens formidable og urimelige di1nensioner. En 9O–aarig kvinde har imidlertid alvorlig fortalt Landstad, at hun i sin ungdom havde været i det tilfælde at have havt en jutul til beiler. Hun var svært fristet af ham, sagde hun, men saa fik hun gjort sig et kors af arvesølv, som havde gaaet i arv i niende led. og dette bar hun paa sit bryst Hun blev da jutule11 kvit. Faye beretter, at en bonde i Vestfjorddalen i 1824 fortalte ham, at en af de underjordiske. som i udseende fuldkommen ligner en af os, friede til en pige, der gav ham afslag, uagtet han lovede hende gaard, buskap og saa megen sølvstas, som hun vilde eie. I Telemarken ved man at fortælle om et ondt væSen, Lok;je, der stundom forveksles med djævelen selv. Naar det spraker i varmen, siger man: (– No dængje Lokje ungane sine». Flere af de kjæmper, hvorom sagnet fortæller-, har det ord paa sig, at de er af jutulæt, ligesom flere af vor gamle literaturs fremtrædende kjæmper er halvtrold d. v. S. paa fædrene- eller mødreneside af troldeæt. I Moland i Øvre Telemarken viste man i Fayes tid endnu de stene, hvormed kjæmperne Here Hestad og Kort Berevie sloges. Kjæmpen Glom ligger begraven i en stor haug paa Sundbø; men den med mærkelige runer forsynede bautasten, som før pry- dede hans grav, tjente til dørtrin i den nærliggende Flatdal kirke i Øvre Telemarken. Paa Liuserei (.Iyserei(l) i Drangeda1 boede i fordums dage kjæmpen Fl(Wi1a. Han var overmaade stærk, og at han var stor, kan man endnu se paa Bjørnustad i Gjerstad. Der findes nemlig hans maal, 14 fod, paa et fjeld, hvor han engang skal have ligget. Samtidig med ham var kjæmpen Bekaar Brodøø fra Drangedal. Haugebon(lm er egentlig stamfaderen, som først ryddede gaar- den og grundlagde ættens uafhængighed. Fra haugen eller gra- ven, hvor han var lagt, antoges han at have vaagent øie med slægten. Senere er haugebonden dyrket som et indbegreb af de afdøde fædre eller af ættenS ældre slægtsled i dens hovedrepræsentanter. Haugebonden betyder efter sin oprindelse den i haugen boende, oldnorsk «Haugbui».
