BEFo1.1(N1NG. 413 JIɔm(c Mɔc skriver í 188o r1–a Hjaxt(1a1, at troen paa buld- rer, tusser og haugebønder holder sig i det hele taget temmelig usvækket, selv hos mange af bygdens bedste mænd. Wille siger i slutningen af forrige aarhundrede: i
Det vilde blive altfor vidtløftigt at give en fuldstændig For-
tegnelse paa alle de Indbildninger og 0vertroer, som beherske Almuen her. Derfor vil jeg kun meddele de fornemste, og især de adskillige Slags usynlige Væsener, som efter deres Mening regiere paa visse Steder.» Af de her henhørende væsener tillægges jutulerne, jøt1eerne og- saa kaldet tur-ser de største og eventyrligste dimensioner. Deres kvinder kaldes Gyg-1:e)“. IVille skriver: «Jutulen eller Berg-røsen, (ɔ: bergrisen) beboer de største F ielde, og er saa stor, som Fieldene selv. Naar han venter ont Veir, kaster han sig om i Fieldene, saa det giver Lyd af G1–yder og Kiedeler, hvormed hans Gemal Jyvri t-illaver Maden.» Jutulen har umaadelige kræfter og kan kaste uhyre klippe- blokke lange strækninger, hvorom der er mange sagn. Om deres dimensioner kan man faa en forestilling af det mærke, som jutule11 eller troldet ved Totak lagde i prammen til Dyre Vaa, da han havde skydset jutulen over vandet. Det var en del af en vante, nemlig vantefingeren for tommelfingeren, hvilken rnmmede 4 velmaalte skjæpper. (A. Faye). Troldene er dels synonyme med jutulerne, dels bruges benæv- nelsen ti-old, Særlig i senere tid, om alle mod menneskene fiendt- lige overnaturlige væsener. Oldsagnene henlægger Jotunheimen til Nordens fjerneste egne, og i Overensstemmelse hermed siges altid i folkeviserne troldene at bo langt nord «i den myrke heimen, der ingjo sóli skín». Jutuler taaler ikke solen, kommer mindste gløt a-f sol paa dem, Saa sprækker de, eller de blir til sten. Allerede efter de gamle sagn skulde der ligge et sted iJotun- heimen, som heder Grimsgarðr. I viser, sagn og eventyr, som tydelig har rødder i traditionen og folkelige forestillinger, nævnes endnu, særlig naar der er tale om ryser, navne som Grimarfjolli(l, Grimarbukken, Grimsborki, o. s. v. Dette ord er forøvrigt tildels sammenblandet med et par ord af lignende lyd. Troldene har ikke altid blot utiltalende egenskaber. Det heder i et ste-v: Der kom (–it troll otor Stor-enúten d(’Ö t-rillaö så vent i hO1111î; deÖ bryggað ölið af briskebæra, som bon(lanne gere af konni.
