V B1–:F()1.H:v1x(;. 407 Foruden at telebøn(lerne alt Som tidest provede styrke med hverandre, og de, som kjæmper vilde være, sloges baade med Odd og egg, saa havde de ogsaa moro af at lade sine heste bides og slaas. De brugte da som nu intet andet end gradhester, og jo bi(lskere de vare til at bides og jo stærkere til at slaas, desto gjevere vare de. Naar bønderne kom sammen, Saa kyfte de af sine heste, enhver paastod, at hans hest va-r umfra1n alle andre, og enden blev, at de skulde lade dem prøve-S. Saa slap de he- Stene sammen, hissede dem paa hverandre, og folk samlede sig for at se‘derpaa. Dette kaldtes gamaleik. Pal Aby, hvis fader døde l706, skal have været den sidste, som formelig lod anstille saadanne lege i Hjartda1, men af og til hænder det dog endnu, at folk med forsæt slippe hestene sammen for at s1aas, ja gjøre endog væddemaal om, hvem der ska1vinde. Ikke nok med, at man lod heste slaas, man lagde sig ogsaa efter at have store og onde stude, brugte dem ligeledes til gama- leik og lod dem Stange hverandre ihjæl. Disse bleve ogsaa be- gravne paa stedet. Steder, hvor kamplege holdtes, var Leikarvollen i Laardal og Skeidsplads i Fyresdal. Paa denne sidste plads omtaler Landstad to bautastene, den ene ristet med runer. I de gamle viser hentydeS der ofte til de øvelser med kamp- leg, boldspil, bryden og væddeløb, som fandt sted paa Leikarvollen. Det heder i et stev: Inki fær du dotter mi, hon er inki vaxin enno, men me skal mötast på leikarvollo, og rau(’len rade fer henna. Datteren synes efter dette at skulle være prisen for en væddekamp eller et væddeløb. Om en hestekamp i l618 beretter biskop Nils Glostrup af Oslo i sin dagbog paa en visitatsreise i Fyresdal: «En liden Fjerding Vei fra Fyresdal (det vil sige fra Mo- land kirke) kommer St. Bartholomæi Dag af omliggende Bygder en hel Del Bønder sammen med sine Heste, og der maa Hestene bides, Par om Par, ligesom forordnet bliver.» Wille beretter: «Paa Molandsmoen, en kort fjerding fra præstegaarden, er en slet p1an, hvor der har staaet fire spidse stene opreiste, der har udgjort en firkant til kampplads for kjæmperne i gamle dage. Nu omstunder holdes derimod et lidet marked med heste den 14de august, da man rider for at probere sine heste og endelig løslader dem for at figtes om en hoppe, som en mand holder midt paa pladsen og med en lang stang forsvarer, indtil en har vundet magt over dem alle.
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/420
Utseende