406 BllATSBERG AM’l’. kjønnet forstaar at skrive. .Det hører til jnstitsraad Claumanns mange fortjenester af præstegjeldet og hele Øvre Telemarken, at han har indført smag og ambition for læsning, deri understøttet af provst Vimlfþl(It og eaneeliraad Vamb()rg. Tidligere saa l)eboerne i fjeldbygderne ned paa indbyggerne paa det flade land og ligesaa omvendt, som Landsted beretter: Iffðll)Il(l)lI7(’]7 bor øverst og anseer sig i flere hensender hævet over de mere forkjælede og som oftest mere fordærvede folk, som bo nedenfore, byg(la)–en 11emlig, som bor i de lavere og større dalfører, og utmmm(–n. som bor i Nedre Telemarken og omkring byerne. (‘De(Ì var herre ein skarve útmannW, siger fjeldmanden, men saa bliver han til gjengjæld af hiin t-ituleret for «ein sty- veleg fjöllmann-1). Natteløberi er endnu almindeligt. Forsaavidt som man i almindelighed holder sig til en, kan man vistnok alligevel sige, at sædeligheden staar paa et ganske høit standpunkt; om utro- skab inden ægteskabet hører man yderst sjelden tale. (Medici- naldirektørens indberetning). Nogen karakteristik af befolkniugen, der er aln1engjæl- dende og sikkert rigtig, kan neppe gives, og de ytringer, som er citeret af ældre forfattere, faar tjene til belysning af befolkningens karakter. I)er klages over telerne, at de ikke er arbeidsomme, og over at de har liden energi, men det maa her erindres, at den nu- værende tid øiensynlig mere end den ældre er en overgangstid, da ny skik afløser den gamle, og at et fjeldfolk med gammel kultur og gammel vane ikke saadan uden videre kan gjøres til strævsomme arbeidere er indlysende. „ At befolkningen fra gammel tid har havt Sands for poesi og kunst, vil være klart af det følgende, og ViI(j(’ har sagt, at Tele1narken kunde forsyne alle de nordiske lande med digtere, og det er en sandhed, som ligger til grund for denne ytring, idet folk i Telemarken utvilsomt har trang og anlæg for digterisk prodnktion, en trang, som neppe er synderlig udviklet omkring 8kieusfjorden, og som synes ikke at være tilstede hos befolk- 11l11gO11 i Bamle, ialfald vides den ikke her at have sat nogen frngt. N(’(l()llfOI’ 0111l-ålJ9S befolkningens religiøse forestillinger, deres overtro, digtning„ kunst, madstel og klædedragt. Maaske kunde beretningen om de gamle hestething bedst finde sin plads her. Hr-.st(1lhing eller hus-tekampe, gamaleik, ledsaget af kapridt, hold- tes i Telemarken langt ned igjennem tiderne. Det er en for- lystelse, som efter de islandske sagaer er ur-gammel og kjendt under navnene Z“’SZ(Ii’(‘(1, h(Zsfaþing. ]‘(m(lsf(“] skriver:
