BEFOLKNING. 405 blev da flyttet til WetZlar, hvor den blev til den ophævedes i 1806. Dens anseelsei Norge skriver sig vel nærmest fra Christian IIs tid, da han havde en sag for denne ret, eller kanske først fra reformationstiden. lZVillP skriver videre: (“:I Almindelighed falder Naturel1et i det Ph1egmatiske og Kolde. Det er den, de Norske fortrinlige, Frihed, der gjør dem vittigere end den Siælandske Bonde, men samme synes igien at føde et Slags Stolthed og Selvklogskab af sig, som hindrer For- standens Skiervelse. Dog kan Stedet fremvise Personer, hvis Genie, om det fra Ungdommen af var slebet, havde dannet dem til store Mænd i Staten.» Allerede tidlig eller ved den tid konfirmationen indførte-s, synes folk at have lært at læse og tildels at skrive. 14de september 1729 udsendte amtmand Christian B(1rgh, der i nogle aar forestod Bratsberg amt, til fogderne og sorenskri- verne et eirkulære, der sigtede til at faa ordnet skolevæsenet. Folk i Seljord, Kviteseid, Laardal og Fyresdal stillede sig vel- villig til forslaget, og oplysningen i Telemarken gjorde et stort opsving ved hans foranstaltning. Wille ytrer: «Confirmationen er det eneste, man har at takke for deres Kundskab i Religionen. Førend den blev indført, kunde neppe Een af Hundrede læse i Bog. «Kapellanen, hr. Hans Paus, som 17–Mi kom til kaldet, var den første, der bragte nogen kundskab ind i sognet, thi han gik ned i kirken, kastede salmerne op for de gamle, som kunde læse, og fik dem til at synge; de unge oplærte han meget flittig, og siden har kundskaber udbredet sig mere og mere. De fleste kan nu baade skrive og læse skrift, lige til frue11timmerne.» Konfirmationen blev indført af Kristian VI ved forordning af 13de januar 1736. « Deres megen Handel,» siger lVille videre, –-foraarsager og, at adskillige regne perfect i Hovedet, men ikke methodiee. I Me- chanik, Malning og Bildthugger-K11nsten vilde de ved Underviis- ning blive store Mestere.Þ– Af den yngre slægt kan nu alle skrive og regne, om end enkelte staar meget tilbage. Af ældre folk derimod, særlig kvin- der, er der flere, som ikke kan skrive eller regne. Derimod kan alle ogsaa af de ældre 1æse, skjønt færdigheden hos nogle ikke er stor. Enkelte af de ældre kan ikke læse saakaldte latinske bogstaver, uagtet de kan være ganske flinke til at læse gotiske. Mental ku1tur, skriver Pram i 1802, udbreder sig; ei alene kan enhver læse godt, men det er almindeligt, at endog kvinde-
