408 BllATSl3l‘2IiG Au-1–. Den ene af disse gjenstaaende stene har en runeskrift.W Disse hestething synes efter dette at være holdt aarlig i slutningen af det l8de aarhundrede I Sæterdalen blev disse hestething først afskaffet omkring 182(), og man bruger endnu «–skeie1 som udgangspunkt for tids- regning: saa mange uger efter lskeie“. Religiøse forestilli11ge1–. Mærke-lige 1ev11i11g(11– efter de reli- giøse forestillinge1–, ældre end kristendommens indførelse, har holdt sig langt nedigjennem tiderne i Telemarken. Troen paa aaskereien, jutulerne og haugebønderne osv., som nedenfor er omtalt, er lev- ninger fra en tid, der ligger forud for kristendou1mens indførelsen Biskop Bang skriver: Tiltrods for, at de gamle guder er afsatte, blir dog deres navn paakaldt ikke blot i den katholske tid, men ogsaa ned i vore dage, om det end er saa, at dette skede med mindre klar bevidst- hed, indtil det hele blev en floskel, hvis mening man ikke forstod. I et stev fra Telemarken, optegnet af Landstad, udtales dette ønske: Velsign1– dig Tho1– i lmul. saa vent du kunna kvea. I en regle fra Telemarken svares paa ønsket: (åo kvell: Signe deg ’l’l10r! Til afgudsbilleder er he11reg11ede nogle billeder fra Vraadal, om hvilke Pontoppidan, Wille og Lund beretter: I Pontoppidans EU(U“]’i(’llZIIIIl jt’7’)IlPNff H–eteris (Udrensning af den gamle Surdeig) berettes, at en bonde i Vraadal omkring 172O dyrkede et afgudsbillede ved navn Gudm1m(l, hvilket den brutale og griSke præst magister Otto Stoud lod slaa i stykker. Det er vel imidlertid tvilsomt, om dette og de i det følgende omtalte billeder virkelig er egentlige afgudsbilleder og ikke snarere helgenbilleder. Wille beretter: «Paa Fladeland i Vraadals anneks fandtes der omtrent l7l8 en helgen, navnlig St. Gudmund paa Island, hvilken daværende opsidder, Gunnar, dyrkede som en gud og bestod af et træbillede i kaaven ved stuen. Mag. Otto Stoud reiste derfor til ham, da han laa paa sit yderste og sognet plagedes med 1nisvækst, og bad ham om billedet, men da manden vægrede sig derved, brød han selv ind, hug billedet itu og opbrændte St-. Gudmund.» Da Wille benævner billedet St. Gudmund og lige ud betegner det som en helgen, saa er det vel hans mening, at det er en helgen fra den katholske tid, og betegnelsen sanctus eller hellig tillægges ikke gudebilleder ældre end kristendommen-
