372 BBATsBEBG Aarh Befolkning. A11fl11“0p0I0gi. For at faa et overblik over Norges antl1ro- pologi maa man have landets gamle inddeling i fylker for øie; det viser sig, at de gamle fylkegrændser, ialfald for Vest- og Øst-Norges vedkomn1ende, danner ligesaa mange a-nthropologiske eller ialfald folkepsykologiske grændser. Man maa derfor antage, enten at de gamle fylker fra først af har udgjort ligesaa mange indbyrdes lidt forskjellige stammer, eller at der maaske i tidernes løb igjennem fortsat indgifte har udviklet og fæstet sig betydeligere anthropologiske forskjelligheder mellem den1. Reiser man nutildags over en af disse gamle grændser, vil man temmelig snart iagttage, at man er kommen ind paa nyt felt med en befolkning forskjellig fra naboen enten i legems- bygning og ansigtsform eller physiognomisk udtryk eller ogsaa ofte i aandelig henseende, og samtidig viser det sig ved en nær- mere anthropologisk analyse, at de 3 bekjendte skalleformer ligeledes ofte forekommer i meget forskjellige blandingsforhold paa begge sider af grændsen. Dette forhold gjør sig da ogsaa gjældende for Bratsberg 3111t, der jo indbefatter det gamle Gren- land med Vestmarr og l)elamörk. Grenlands og Telemarkens befolkning har udgjort og udgjør nu ialfald temmelig forskjellige folketyper. Amtets anthropologi er af denne grund sammensat og indviklet, da det først langt ud i tiden samledes til et hele. Det gamle Grenland, der efter P. .–1. .JYIIfl(’h bestod af Drangedal, undtagen annekset Tørdal, Solum med Mælum, Hollen, Lunde, Bø, Sande med Nes, viser saaledes endnu en bestemt folkeeien- dommelighed, hvorefter det maa have været et sf(erkt langskallet distrikt saavel i modsætning til det gamle Øst-Agder som til kyst- landskabet Vestmarr, Vestfold og Telemarken. De frugtbare bygder om Norsjø, der tidlig har været befolket og har mange oldtidslevninger, synes at have været det egentlige centrum, og det største antal af langskaller findes her i Sande med Nes auneks (51 pct.) Af særlig interesse ved det gamle Grenlands befolkning er det, at den her saa overveiende forekommende langskallethed synes at have en egen form, der skiller den fra øst-Norges lang- skaller forøvrigt, men mere nærmer dem til indre Hardangers, idet baghovedet specielt er stærkere udviklet i bredden, end ellers almindeligt er tilfælde. Man kan derfor nærmest henføre denne befolkning til den af tyske forfattere opstillede saakaldte bred- eller kort(msigtede langskaZl(Þtyp(=–.
