B1–:FO1.kN1N(;. 373 Forøvrigt er befolkningen høi og temmelig bre(l- eller grov- mksei2, hos ældre med nogen tilbøielighed til at blive tykfalden, og skiller sig herved fra den mere slankbyggede telemarking. Typeforskjellen er imidlertid kanske end mere udpræget mellem kvindekjønnet begge steder, idet Grenlands kvinder, foruden at være mere grovvoksne. ogsaa har kortere og bredere ansigter med stærkere udvikling af kindbenene end de telemarkske kvinder. I aandelig henseende er befolkningen tyngre end den livligere og kvikkere telemarking, men i intellektuel henseende staar den neppe tilbage, da den er dybtænkt og grundig Kystlandet (det gamle Vestmarr eller nu Sannikedal og Bamle) Og egnene opover langs Langesundsfjorden (Grenmarr) har der- imod stærkere tilblanding saavel af kortskaller som mesocephaler, hvad der imidlertid er i analogi forøvrigt med forholdene hele landet over, hvor man ved fjordbundene og i de indre dele som regel finder renere forhold af skalleformerne – altsaa mindre blanding – end ved kysten og i de ydre fjordegne, hvad der er let forklarligt, da de er mere udsatte for tilblanding med fremmede folkeelementer. De til amtet henhørende distrikter paa østsiden af Norsjø og Skiensfjorden (Gjerpen med Slemdal og Eidanger) henhører saaledes i anthropologisk henseende mere til det gamle Vestfold med forholdsvis talrigere kortskaller (44 pct.) Medens i de tidligste tider GrenlandS og Telemarkens gjensidige modsætningsforhold sikkerlig har været meget udpræget, og de anthropologiske grændser sandsynligvis ogsaa forholdsvis skarpe, er disse nu flere steder mere forviskede og lagt mere vestlig end den oprindelige grændse mellem de to forskjellige distrikter, hvilke man i sin helhed maaske kan kalde det østfjeldske Tele- marken i modsætning til det vestfjeldske. Om man nu saaledes generelt taget kan sige, at den (mthropologi9ke gr(emlse temmelig nøi- agtig jølger (listriktsgræmlsen, er forholdene dog enkelte steder mere indviklede, idet stærkere blanding af forskjellige aarsager har fundet sted. Saaledes falder HittPrdal, Saul(m(l og Tuddal, der egentlig hørte til det gamle Þelamørk, nu anthropologisk sammen med Gren- landsbygderne ved Norsjø. Den lette vandforbindelse efter Sauer- elven og Hitterdalsvatn har vel her været en medvirkende faktor. Man finder nemlig noget lignende ogsaa ved det andet vand- system langs Rørfjorden og Kviteseidvatn, idet langskallerne ogsaa er de talrigste i bygderne langs sjøerne (K:;“itPseid, Laardal og Nissedal). Et mon1ent – foruden Cdenne forholdsvis lette sjøforbindelse –- til gjensidig paavirkning har man vistnok ogsaa deri, at de nævnte grenlandske eller østfjeldske byg- der har maattet helt over paa det vestfjeldske Telemarkens territorium for at komme til høifjeldsbeiter11e omkring Mos-
