Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/370

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

H.xNI)E1. 0G SKIBSFAR’I’. 357 Ved de saakaldte license-breve kunde imidlertid trælast- dragerne atter gaa over Nordsjøe11. Den norske trælast stod en tid i overmaade høi pris. Fartøier byggedes eller kjøbtes, og der var en livlig virksomhed. Før 1811 kunde der dog spores tilbage-gang, idet det engelske marked begyndte at blive overfyldt, ligesom der til lieense-brevene knyttedes den betingelse, at der skulde tages engelske varer for en(lel af de indførte produkter. Paa grund af det svensk-engelsk russiske forbund ophørte li(Bense-farten mod slutten af 18l2; korntilførselen blev atter va-nskeliggjort, og tilslut gjennemførtes et fuldstændigt blokadesyStem. I 1812 var der misvækst; en kold og fugtig vaar og tidlig natte- kulde og sne ødelagde saavel poteter som korn. Priserne paa disse livsfornødenheder steg til en uhørt høide, samtidig med at penge- sedlerue hurtig sank i kurs. Hertil kom statsbankerotten i 1813, der reducerede pengerepræsentativerne til en ringe brøkde1 af deres paa1y-dende værdi og voldte svære formuestab. I)en stærke reduktion af pengenes værd tog paa mange formuer, og der var høi indførselstold paa trælast i England, og skibsfarten gav neppe udbytte. Det faldt trykkende at udrede bidragene til Norges bank, hvoraf Skien i1ignedes vel 100 0O0 kr. p Ti1grunding ved sagmug fra de mange brug voldte ulempe for Skien allerede i det 17de aarhundrede. l Endnui 1789 indtoges trælasten ved Porsgrund, og Salt losse- des i Graaten. Den større eksport forlagdes fra Skien til laste- pladsene ude i fjorden, hvor indseilingen var lettere og dybden større. Denne tilmudring bevirkede, at kun jagter og andre smaa far- tøier fra Danmark og Vestlandet gik op til Skien. I sidste halvdel af forrige aa-rhundrede anskaffedes en muddermaskine. Man an- bragte imidlertid i gamle dage det opmudrede dynd i den nord- ligste del af hav11en, hvis Omfang derved formindskedes. Plad- sen «Mudringen», hvor der en tid holdtes marked, blev dannet paa den maade. En grund arm af Brygg()u(mdet, der skar ind nordenfor sjøboderne, henimod den fra Kleven nedstrømmende bæk, skal allerede have været gjenfyldt før branden i 1854. I l812 blev Graaten farba1–gjort for større skibe, idet der anbragtes 2 moringsankere med bøier til skibes ophaling, og far- tøier kunde ved hjælp af dem varpes op ad Strømmen, senere kunde hin tids største skibe gaa op til Skien, og hande1en der blev livligere. . I den senere tid er slæbebaade blevet almindelig. Graatenløbet er uddybet til 18 fod ved middelvandstand, mens den før var 14 fod. I 1895 anskaffedes en dampmuddermaskine, og dyndet lægges nu i Frier udenfor Torsberg.