22 BHATsBEHG AMT. fjord (max) beliggende egn, synes det rimeligere at antage, at Ei(Tangr i de ældste tider har været regnet til 2Ve.S:jar, i særdeles- hed da Sleim(lalr, det nuværende Slemdal, hvilket saa langt op i tiden, som man finder det omtalt, regnedes med til Eid(mgr, danner den øvre del af den dal, af hvilken IOösar og TánhPi-mr, der begge hørte til Nesjar, dannede den nedre, mere aabne del. H(åf:m(l eller Hafund kaldtes den aabne dal østenfor den nu- værende Skienselv og de i den fra norden rindende bielve, eller det nuværende Gjerpens præstegjeld, der endnu deles i Op- Hauend og Ud-Hauend. Det egentlige Gr(en-land eller Grenland kaldtes efter P. A. llIun-eh de indre frugtbare dalfører vestenfor Skienselven, for- nemmelig omkring indsjøen Nom2sjör (nu Norsjø), saavelsom ogsaa den mere afsidesliggende Dr-angadalr, hvis vasdrag ei gik til Grenmarr, men faldt ud længer vestligt, nærved det nuværende Kragerø. Gren- land indbefattede herrederno S(lleima)“ med Me(laleimr (Solum med Mælum), imellem den sydlige del af NomZ.3jör, elven og G)“enmarr.– hertil hørte ogsaa den afsidesliggende Kilabyg(’f eller Kilarnir om Ktlavatn; Holli-ri med I–Ielgini og Rumanes, det nuværende Hollen, paa begge sider af Nomas;jör; den østenfor dette vand liggende bygd kaldtes Vadlabær (Vallbø). Neshera(Y’ (Nes anneks til Saude), mellem de to nordlige arme af Nom:.sjör, Sam7ar eller S(l’lt(Ỳ(l-S“ök77 (Saude sogn) omkring den i den nordøstlige arm af ÂVOIll?–S–jðl’ faldende elv og den nedre del af HitterdaIsvatn; den sydøstlige del af dette herred kaldtes Ei-dkrinn eller Saudakrökrinn- (Saude- kroken), den nordøstlige Hjuxab(er (Hjuksebø); B(r.ýar eller Bjár sölm (Bø herred) om den nu saakaldte Eriksteinselv, der falder i den nordvestlige arm af Nonn.s;jör.– det grændser i vest til Sel- jugerdi (Seljord) i Telemarken, af hvis dalføre det er en fortsæt- telse. Den øverste del af en mod Hitterdal opgaaende Sidedal, der dels tilhørte Bjár sokn, dels Sauda, kaldtes l‘’atnahei(7)“,– Laan-da .S’(;kfl‘ (Lunde sogn) mellem Hollin og Flo(lbyg(7ar (Flaabygden) i Telemarken; den ovennævnte Da-an-ga(lalr ved det nu saakaldte Tokevatn, en egen dal sydvest for Hollin; den øverste del, TËyri- dalr, hørte til Telemarken. Grenland kom saaledes i umiddelbar berørelse med sjøen eller fjorden kun paa en ganske kort stræk- ning, af Söleimar nemlig, langs den nordlige side a-f den nu saa- kaldte Frier, eller Langesundsfjordens indre del. Grenland har rimeligvis i de ældste tider, saavelsom HO]?MMd, været regnet med som et anhang til Vestfold. Idetmindste er indbyggerne af Grenland eller Grenir, i den ældgamle fortegnelse over de skibe, Norges kystboere skulde udrede, nævnte sammen med Vikverjerne, uden dog at regnes under denne benævnelse. þelamö“rk (Telemarken) indbefattede alle de indre da1e, hvis vasdrag samledes i Grenland, foruden nogle da1e, der stod i for-
