Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/321

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

308 BRATSBERG AMT. i 1895–96 . ....... 34 OOO røie - –“– .... 2O OOO laks - .... OOO ørret tilsammen å I udklækningsapparatet paa Borg(–stad i Gjerpen er i 1894–95 udklækket 30 OOO stykker lakseynge1 og i 1895–96 40 OOO stykker. De store vande i Telemarken er ikke rige paa fisk, særlig er der ikke meget fisk i Nor-sjø og Hitfer(l(1lsvatn; der fore- kommer ørret, tryte, sik og aal. De samme fiske forekommer i Flaavafn, K1:ites(“i(lvatn og B(mdak; det sidste vand er det mindst gode fiskevand. Der fiskes endel i Kviteseid i Sem(lkilen, og ligeledes fiskes der endel i Flaavatn ved Strengen i Lunde herred. I Vraavatn som i I‘Îz1resvafn er ørret og sik. Sik fiskes i mængde i Vraavatu og Fyresvatn i slutten af oktober, den stimer da og gaar op paa grundene og kan da tages med not i tøndevis. I Nisser er der ørret, sik og lidt abor. Sik fiskes ved nordenden af Nisser, naar den stimer. . I 1S’eUordvatn er der ørret, sik, tryte (abor) og aal. Blandt amtets bedste fiskevande regnes Møsvafn i Rau- land, hvor fiskeretten nu for en del eies af en udlænding. I Gjerpen synes der efter Lø1;ensk-iold tidligere at have været adskillig fisk; thi han skriver: «Vandene og Strømmene ere mest over alt opfyldte med Aal, Aborre, Øreter, Foreller, Røyer, Planker, Zig. Mange have i Dammer gode og store Carudser og til Fossum-Gaard er ført fra Danmark Karper, som til Yngel er udsat.» I Slemda1 er Opdalsvatn og det lille H(“ivatn fiskevande De smaa indsjøer i Bamle og naboherrederne er temmelig fiskerige, og her er endel fiskeri, omendskjønt det som næringsvei har forholdsvis liden betydning Thue siger i sin beskrivelse af 1789 af Kragerø- og Lange- sundsfjorden, «at karusser og tryter falder ved Langtangen og Kalstad i derværende tjern». I Drangedal, paa heidraget mellem Nissedal-Treungen og Tørdal-Drangedal, ligger en række fiskerige vand, hvori der kun er ørret. De ligger paa gaardene Gyserud, Aase, Vølstad og Gautfalds eiendomme. De er fiskerige. Indsjøerne nede i dalene er derimod fiskefattige. Foruden ørret forekommer røie, sik, abor og aal. Fiskeriet er i Sande ikke saa ubetydeligt. Her fiskes stor, fed aal, ø1–ret og sik.