DYRELIV OG .1AGT. 279 Endelig kan blandt amtets gnavere nævnes vonden (hypudæus amphibiu“s), der, som bekjendt, gjør skade ved at ødelægge og op- spise planterødderne. I enkelte aar optræder vonden, ligesom lemænene, talrigere. Bæveren (Casfor .flber) forekommer endnu paa flere steder i Bratsberg amt. Fra forrige aarhundrede beretter Wille om bæveren: «Bæveren, kaldet Biaarm, gives- vel, men kun et ringe An- tal, da de taale ingen Forstyrrelse i deres konstig dannede Boliger. Paa Heien langs Kiile-Elven, og paa Øerne ved Fladdal seer man deres Opholds-Sted. For Bevergellet faaer man 2 Rdlr.» Videre oplyser han: l «Ved Fione i Nisseda1 findes Bæver-Bo1iger, hvor Bæveren gjør megen Skade paa Løvskogen deromkring Her fortalte man mig en artig Maade at fange dem paa. Man jagede den paa Vandet og med en Pram forfulgte den. Den dukker strax under og med Ha1en giver en saadan Bevægelse, at man ovenpaa kan se det. Herefter ror man lige, og naar den et par Minutter er svømmet under Vandet, maa han op for at drage frisk Luft, da forfølger man den indtil han bliver sprængt og ganske langsomt kan svømme, kommer derpaa op, hvor man da slaar ham ihje1.» Lund skriver om bæveren i Øvre Telemarken: « Man beretter, at nogle Bævere kunne fæ1de et Træe af en Alene Tykkelse, og at de gnave Træet med sine store og brede Tænder, indtil de falder omkuld, at Hunnen lægger sig paa Ryggen, og med sine Labber eller Forbeen omfavner Træet, havende en lang Pind i Munden, som andre Bævere bide i, og at hun saaledes trækkes med Træet ned til det Sted ved Vandet, hvor Bygningen skal opføres.» Om bæverens udbredelse har R Collett meddelt oplysninger: «De øst1igst beboede hytter ligger i Bamle og Drangedal. Mod nord gaar bæveren til Vinjeelven, i hvis øvre vestlige del af og til hytter bygges, og enkelte individer er seet helt op mod Haukelifjeldet. I elvens østlige del, eller paa strækningen østen- for Bandaksvatn i Telemarken til Norsjø, (i Saanga), findes for tiden neppe nogen beboet hytte, og individer er ikke i de senere tider iagttaget her eller paa noget punkt nordenfor denne elv (i nordre Telemarken). Den største bæverstamme holder til i NiSserelven i Nedenes og naar opover til Vi-aada1 i Øvre Telemarken. Dernæst findes mindre ko1onier i Topdalselvens vasdrag, til- dels staaende i forbindelse med de foregaaende ved spredte hytter i vand1øb eller tjern paa de mellem begge dalfører liggende heier. Fremdeles i Sæterdalen, i hvis vasdrag der findes spredte hytter lige fra Kristiansands Omegn af og op mod Hardanger- fjeldene Endelig findes en og anden hytte nederst i Mandals-
