280 BllATSBEIlG AMT. elvens vas(lrag, for tiden det vestligste af bævere beboede distrikt i landet. Den sydlige grændselinje følger kystegnene vestover fra Bamle og Drangedal, løber kort forbi Arendal næsten ned mod selve kysten, berører derpaa ved Kristiansand ligeledes næsten landets sydspidse, og omfatter endelig Mandalselvens sydlige dele. Undertiden har i de senere aartier bævere nedsat sig inden Sol-arm og Bamle, hvor vistnok bæverne tidligere har været udbredt, men hvor de ikke har havt fast tilhold i længere tid i de sidste 1O0 aar. Stedsnavne minder om deres tidligere optræden her. Omtrent 184O blev en bæver skudt paa Gunneklevfjorden (i saltvand) nedenfor Porsgrund. I sekstiaarene sporedes bæver ved Herre i So1um; men de synes ikke at have opholdt sig længe her. 1876 var der bævere paa gaarden Røra’s grund i Solum ved en liden bæk (Rørabækken). Aspe- og birketræer blev fældet, men nogen egentlig hytte blev ikke bygget; derimod opførtes en dæmning for at regulere vandstanden i det temmelig ubetyde1ige vandløb. Det eneste sted i Bal11lG, hvor bæver for tiden vides at fore- komme, er ved Høensvatn, omtrent tre km. vestenfor hovedkirken. I denne bygd findeS stedsnavne som Bjørvatn og Bjordam- men, men bæverne har neppe i de senere aar havt fast fod, før i 1894, da man opdagede træer fæ1dede af bævere og bævere ved det ovennævnte vand. I Drangedal og Tørda-l i Kragerøvasdraget er der flere steder, som endnu bærer navn efter bæveren. Mellem 181O og 1820 var der i dette vasdrag bævere i stort antal, men disse blev forfu1gte og syntes tilsidst forsvundne. Omkring 1860 indvandrede de paany og havde boligeri Tømeselv, som ved Drangeda1 kirke falder ud i Tokevatn. Bæverne flyttede sin by-tte lidt længer op ad elven, og havde tilhold her lige til 1893. Høiere oppe i vasdraget, i Tørdal, har bæveren havt stadigt tilhold, saaledes i den sydligste af de 2 elve, der forener sig ovenfor Tørdal kirke. Sommeren 1894 var bæveren seet ved Smartvaf)2, der falder ud i Bjaarvatn. Tidligere hytter og dam ved gaarden Aarø ovenfor Kragerø var allerede for-ladte i trediveaarene. Bæverne er nær ved at forsvinde ovenfor Tokevatn (Tørdal), men i de senere aar har de havt tilhold øst1igt i Drangeda1, saa- ledes i Kroktjern i Henseidskogen, østenfor Tokevatn, samt i Urde- vatn paa grændsen af Drangedal og Solum.
