sKoG OG MYBEB. 269 Ved Øksenholt lændse er optalt i 1886–90 gjennemsnitlig aarlig 9 694 tylvter tømmer, der er beregnet til 26 000 m.3 Forbruget i Slemdal, 4.5 m.3 pr. individ, kan anslaaes til 3 600 m.3 Dette giver følgende hugst ovenfor Øksenholt lændse: Pr. km.9 skog. åÊ1bå1kgld Flø(“lel3 . . 26 0O0 m.s = I44 m.3 = 4.5 Forbrugt . . 36O0 m.3: 2O m.3 = O.6 Tilsammen 29 6OO“m.3::: 164 m.3 = 5.1 c I 1891–95 angives gjennemsnitlig aarlig 1O 137 tylvter tøm- mer og smaalast, mod i 1886–90 9694 tylvter 1ast. Toke vasdrag eller Kragerø vasdrag. De største skoge i di- striktet ligger i Drangedal. Fjeldene og dalene her er, hvor de ikke er opdyrkede, for det meste skogbevoksede, kun de høieste toppe i den nordlige og vestlige del er snaue. Væksterligheden er i det hele god. Tokeva.sdragets nedslagsdistrikt udgjør I 177 km.2, hvoraf skog 839 km.2 eller 71 0Zo. Antallet af indbyggere er omtrent 4 500, hvad der med et aarligt forbrug af 4.5 m.3 pr. individ giver et samlet forbrug af 2O 3OO m.3 Der er flødet gjennemsnitlig aarlig i 1886–-9O ved Kammer- foslændsen 41503 tylvter, der er beregnet til 164 300 m.3 Dette giver denne samlede hugst: Pr. lun U skog xub1kY0Ë1 ’ ’ pr. maa . Til flødning . 164 3OO m.3: 196 m.8 –= 6.1 Til forbrug . 20 3O0 m.3 –å 24 m.?’ =– 0.8 Tilsammen 184 600 m.3 = 220 m.3: 6.9 Det angives, at skogene i dette vasdrag ikke er gaaede til- bage, og disse skulde efter dette kunne taale en afvirkning af 220 m.3 pr. km.2 skog aarlig. Nidel1:m eller Arendals vasdrag. I den største del af ned- slagsdistriktet danner granit det faste fjeld, men gneis forekom- mer i den nedre del samt i dele af Kviteseid og Nissedal. I Fyresdal, Nissedal og Kviteseid har dette distrikt store skog- strækninger og ligeledes i Aamli og Froland. I store dele af vasdraget, som i Fyresdal og Nissedal, er Væksterligheden almin- delig god, og her er adskillig god furuskog; høiderne er ofte bare, dels bevokset med birk. I Aamli er der store skogstrækninger;
