226 BRA’I’SI3l-2Il(l AM’I’. døre, med tjeld behængte vægge o. s. v., og et gildt loft ansaaes for en stor herlighed. En af de ældste bygninger af ovennævnte slags i landet, loftet paa Vin(ll(;e1s i Laardal, omtales af N. NiColaysc:1).. Det er flyttet dertil fra den nærliggende gaard Loftbus; men om det ogsaa her stod paa Stabber, vides ikke. Loftets høie ælde viser de runer, som sees to steder. Paa det ene sted eller paa en stok tilhøire for nederste dør er to eller tre utydelige ru11estave. Tilvenstre for den øverste dør er en sammenhængende indskrift med ikke mindre end 51 runer. Runestavene hører til det yngre alfabet, med træk, som hos os efter professor S. B–ugges meddelelse sædvanligst træffes i det 13de aarhundrede og ialfald neppe kan være yngre end begyn- delsen af det l4de. I11dskriften lyder saaledeS: þis(1Wr ramm-
- I’(B‘Z8ff llíS“f(PíTl h(eil sa en W–(eist øuk saa þa sa en r(Bþar, eller i over-
sættelse-: Disse runer mistede V(?stein, held dem som rist(ɔde, og ligesaa (len, som l(øser.Y Loftets alder er saaledes dermed givet som ikke yngre end den angivne tid, men muligt ældre, da det ikke er sagt, at indskriften blev paasat straks efter loftets opførelse eller samtidig dern1ed. Sta-bburet paa Sandaak i Vinje viser de gode fo1–hold, den klarhed i de konstruktive linjer og den rene smag, som de tele- 1narkske bygninger af dette slags viser i modsætning til landets øvrige bygder; dog lider det omhandlede bur unægtelig ved en overd1–ivelse af forsiringernes mængde, navnlig paa dørfladen. Et vakkert stabbur var det paa Berdal, ogsaa i Vinje, hvilket nu er flyttet til Bygdø ved Kristiania Det viser større maade- hold i anvendelsen af forsiringer og en renere stil i deres teg- ning. Dette sidste er mærkelig-t, da denne bygning tilhører en tid, da man ellers havde kastet sig i armene paa den vilkaarlige rokoko. Der er nemlig paa dørbeslaget i øverste stokværk ud- hugget efter bogstaverne H. J . S. B. aarstallet 1749. Bogstaverne skal betyde Halvor Jons Søn, Berdal, og han har udført ikke alene de udskaarne forsiringer, men ogsaa alt jernbeslag, der vidner fordelagtig om duelighed i smedefaget. Stabburet paa Gotuholt i Kvit-eseid ligner de fleste andre i Telemarken; man kjender burets alder, da det bærer aarstallet 1775. Sammenlignes dette stabbur med det fra Berdal fra 1749 og navnlig begges forsiringer, viser det sig, at rokokostilen i mellemtiden havde faaet stærk overhaand i Telemarken. En mandsfigur paa stabburet viser, at bygdens gamle dragt endnu dengang var bibeholdt, og at koften altsaa først senere er bleven «stut» og forskaaret. Stabb11ret paa Ufgaaæ-den i Seljord hører til de“simplere i sit slags, men fremviser eller fremviste nogle egenheder; thi det er
