B1–:BvGN1N(;. 227 nu tildels forandret. Hovedformen af øverste stokværk er i det ydre den samme som ellers, men det hele udgjør kun ét rum med sløifning af de sædvanlige sva1gange paa 3 sider. Som ellers var øverste stokværk bestemt til soverum; men sengene havde her sin plads paa tvervæggen og ikke, som ellers, paa langsiderne, medens disse optoges af bænke. Dertil kommer, at rummet oven- over svalen havde en aaben hjeld, formodentlig ogsaa en sove- plads, med tilhørende tra;ppe. I rummets bagre tvervæg var en flrkantet glug og i forsidens gavl 4 lignende, hvoraf den ene og formodentlig ogsaa de andre lukkedes med –skyveluger. Endnu en egenhed til viste dette stabbur ved det hul, som fandtes i gulvet, og hvorigjennem man ved hjælp af en stang paa engang indvendig kunde stænge dørene i begge stokværk. Formodentlig skriver bygningen sig fra slutningen af det 17(le eller begyndelsen af det følgende aarhundrede. Fra samme tid hidrører vel ogsaa burene paa 1S’(mer i Hitter- dal og Be)“ge ved Totak, der begge viser den samme simpelhed som det nys omtalte. Paa Gar-nik i Seljord er et stabbur, hvor indfatningerne i dørene viser et eksempel paa den dygtighed i haandarbeide, hvormed teledø1en var udruStet. Dette gjælder ogsaa jernbeslagene, men mest beteskiernes udskjæringer, som antagelig nærmest maa henføres til tiden paa grændSen mellem det 17de og 18de aar- hundrede Buret paa Haj3=ten i Gransherred har stokker med en mægtig- hed af indtil 18 tommer i tversnit. Det udmærker sig ved gode forhold, en omhyggelig udførelse og et vist 1naadehold i forsirin- gerne og disses anbringelse paa rette steder. Buret tør, paa grund af sin frihed for rokokosti1ens paavirkning, maaske hen- regnes til en ældre tid end det 18de aarhundrede. Stabburet paa Mule i Vinje er noget forkommet, da det øverste stokværk har tabt sine svaler. Buret har vakre og rige udskjæringer. Det antages at være fra samme tid som Stabburet fra Berdal. Buret paa Heidbø i Hitterdal omgives af svaler paa alle fire sider. Det viser ogsaa gode forhold, men er fa-ttigere paa ud- skjæringer. En stuebygning paa Ø(legaa-rden i Rauland, nedtagen i slut- ningen af 1882, viste næsten alle de forandringer, som stuehuset har undergaaet paa Østlandet til henimod vore dage, og giver saaledes et samlet billede af gangen i den hele udvikling. Stuen skulde være opførti 1671, hvad der ogsaa har al rimelighed for sig. I den stil, som fandtes paa senge, skabe m. v., saaes overalt vidner om, at den var udgaaet fra den hol- 1andske renæssance paa Kristian IV.s tid. Denne stil kom da
