184 BRATsBEHG AMT. Vinteren er lang, og den tid, der levnes til at bearbeide jorden, er kort. I fjelddalene kan temperaturen om sommeren stige høit og ko1–net modnes hurtig. Wille beretter fra Seljord, at i sommeren 1783 «modnedes Kornet paa 76 Dage, nemlig fra den 13de Mai, da (1et blev saaet til den 28de Julii, da det modent blev afskaaret. Uden et saa- dan Drive-Huus vilde dette blive umuligt, da Sommeren her er saa kort, og Heden begynder saa sent.*Þ Om gaarden Triset i Laardal beretter Lø:;e)askiold.– «I Houchelje-Fieldet i Vinie Sogn i Laurdal ligger en Gaard Trisæt kaldet, hvor et Aar skal være saaet tre Gange og avlet tvende Gange Korn.» Denne beretning er neppe rigtig. Jordbruget gaar fremover. Bedre redskaber og maskiner er blevne almindeligere, og anvendelsen af kunstige gjødningsstoffe er tiltaget noget. Imidlertid staar dog jordbruget endnu adskillig tilbage, særlig i de øvre distrikter. Agrene i fjelddistrikterne er jordstykker, som er saavidt ren- sede for sten, at dyrkning kan foregaa, og som ved mange aars hævd efterhaanden er blevne frugtbare. At oprydde ny jord er kostbart og besværligt, fordi der som oftest maa bortskaffes en stor masse sten; jorden er i almindelighed skarp og fattig paa muld, saa at den fra begyndelsen kræver megen gjødning. Som følge heraf har agerlandet kun ringe udStrækning; den samme ager blir stadig benyttet, og der finder intet andet vekselbrug sted, end at der skiftes med byg og poteter. Høet maa samles dels paa englandet i hjemmarken, dels i vidtløftige udslaatter, og avles kun for en meget ringe del paa mark, der nogensinde har været under plog. Der er gamle stenede naturlige enge og udslaatter, hvor man ofte, naar man slaar, staar paa knæerne og bruger stutorven, samt agre, der har gjort tjeneste som saadanne uafbrudt i kanske flere hundrede aar. Sæden har vistnok vekslet, men ofte uden særlig omtanke, og gjødning maa aarlig paaføres i masse, for at de udpinte agre skal yde rimelig afgrøde. Ander- ledes er forholdet i de dele af amtet, i hvilke den mark, som holdes under plog, har en større udstrækning I disse distrikter finder vel overalt et slags sædskifte sted, skjønt meget forskjelligt efter bygdens skik og forhold. Sædskiftet er i almindelighed anlagt efter en bestemt plan for et regelmæssigt omløb, men det forandres ofte, eftersom det synes eieren beleiligt. Før 1750 stod agerbruget i Telemarken forholdsvis høit. Allerede i tiden efter den store nordiske krig havde befolkningen en hertillands temmelig sjelden indsigt i agerbrug, og denne gjorde i aarhundredets løb betydelige fremskridt.
