JORDBRUG. 188 IVille skriver: «Tilforn var den første May en fastsat Tid at begynde at pløie, nu derimod naar Sneen er af og Tælen (Klakken) er borte. Til Fields, hvor man de fleste Aar har ingen Tæle, da Sneen be- dækker Jorden, førend den kan fryse, kaster man i Martii Maa- ned Muld paa Ageren, og, naar Sneen da er fortæret, pløies og saaes, om den end laae 3 Alne høi over Ager-Renen.» Vaaraannen begynder ikke noget sted før i mai; nogle steder først i juni. I regelen er bygderne i Telemarken ikke udsat for frost paa kornet, naar undtages endel høitliggende gaarde i fjeldbygderne, saaledes Møsstranden i Rauland, den østlige del af Vinje herred, den øvre del af Østbygden i Tessungdalen i Tinn og et par af de øvre gaarde i andre dalfører i Tinn. Udsat for frost er ogsaa nogle faa høitliggende gaarde i Mo, i Høidalsmo i Laardal, enkelte dele af Tuddals Sogn i Hjartdal, en del af Jondalen i Gransherred, strøget midt efter dalen i Fyresdal. Om Seljord siger Wille: «Aldrig fryser Kornet i Hoved-Sognet, naar det som oftest indtræffer i det øverste Annex.» Af brugene er efter hovedskylddelingskommissionen følgende procenter frostlændte eller udsatte for frost: Bamle .......... 19 0Zo Nedre Telemarken . . . 5 » Øvre Telemarken . . 21 » I amtet ......... 16 §§ Klimatiske ulemper for jordbruget kan indtræffe: Den spirende sæd fortrykkes, især paa kolde lerjorder, om vaaren og forsommeren hyppig af barske nordlige vinde; tør varme og mangel paa regn i to sommermaaneder er undertiden aarsag til misvækst, navnlig paa Øvre Telemarkens sandige jor- (Ier; sæden skinner væk og fortørker, og der blir ringe udbytte saavel i straa som i kjerne. Regnfuldt veir i l1østtiden kan vanskeliggjøre indbergningen, saa afgrøde11 af ager, og end mere af engen kommer mindre godt i hus; paa enkelte steder kan i stærk regn elve og indsjøer svømme over, saa en del hø gaar t-abt. Jernnætterne anretter hyppigst ødelæggelse i fjeldegnene, især paa potetagrene; i Nedre Telemarken er det sjelden, at po- tetgræsset fryser; det sker neppe l af 6 aar. I–Iøstfrost pleier kun at gjøre skade paa sæden paa de høiest liggende fjeldgaarde. 1)en i Øvre Telemarken tidlig faldende sne lægger hindring iveien for dyrkning af vintersæd; thi vintersæden raadner gjerne bort, naar jorden bliver snedækket, før den er frossen.
