JoRnBRuG. 175 ofte frugtbar, om end stenet jord, og skogbunden er heller ikke daarlig paa mange steder. Hvor glacialt grus og elvegrus er underlaget for jordsmonet, er ager og eng som regel temmelig tung at rydde, men en del af disse stene i ageren synes at gjøre sin nytte. Wille bemærker: «Smaae Stene i Ageren yndes meget, fordi Heden deraf driver Kornet og bevarer for Frost.» Stenene bidrager vel ogsaa sit til, at jorden i tørre sommere forblir i nogen grad fugtig, idet den hindrer fordampningen i at foregaa fra hele overfladen. I Bamle fogderi har landet afvekslende mindre høider og dale; der er en mængde afrundede koller, og den dyrkbare jord ligger i smaa forsænkninger mellem disse. I Nedre Telemarken er fjeldene mere sammenhængende, og forsænkningerne, dalbundene, er meget videre. I Øvre Telemarken naar fjeldene en langt betydeligere høide, og dalene blir som regel i det hele snevrere og trangere; dal- bunden ligger dybt i det faste fjeld og faar en mindre vidde, og siderne blir bratte. Dalbundene stiger, saa at en del af Øvre Telemarkens dale kommer til at ligge i en betydelig høide over havet, og agerdyrkning ophører omkring 6OO til 7O0 meter. I Bamle, Nedre Telemarken og de lavest liggende dele af Øvre Telemarken er dalene sædvanlig dækket til betydelig dybde enten af den nævnte glaciale aur eller af lag af sand og ler; i de lavere egne ligger snart sand, snart ler i overfladen, hvorfor jordsmonet afvekslende bliver sandet og leret. I Bam1e fogderi er vistnok sandbund almindeligere end lerbund i den øverste dyrkede jordskorpe; stundom er her en meget finkornet sand, der pleier at give rig afgrøde af eng, men i vaade og kolde sommere mislykkes korngrøder, da ugræsset i saadanne aar faar overhaand. Leret er ikke sjelden meget seigt og bindende, saa at det kræver megen bearbeidning. Ved a-fgrøftning og hensigts- mæssig dyrkning i det hele giver denne jordbund af ler en god ager- jord. I Øvre Telemarkens høiere liggende egne er den løse be- dækning i dalene for den allerstørste del aur og sand med større og mindre Stene, der kan være mere og mindre tilrundede. Denne beskaffenhed af jordsmonet er ikke ugunstig for høitliggende eg-ne; denne jord er nemlig varm, og den er tildels frugtbar og giver mange fold. Foruden den til ager og eng benyttede jord er der i Brats- berg amt adskillig myrjord; en del er mindre god og ligger for langt fra bygden, men meget er skikket til opdyrkning, især gjælder dette i Øvre Te1emarken, hvor der er mange smaa myrer af god beskaffenhed, og som kunde blive gode enge.
