174 BRATSBEHG A1x1T. ]ordbrug. JOrdSm011et. Jordsmonets beskaffe11hed er betinget af be- Skaffenheden af det fjeld, ved hvis forvitring jordsmonet er frem- kommet; men ogsaa af høiden over havet er jordsmonets beskaf- fenhed betinget, forsaavidt som der i høider under 5O m., eller under den marine grændSe, er afsat lerlag af ikke ringe mægtighed. Det tør vel sigeS, at i de lavtliggende egne, hvor siluriske kalkStene og letforvitrelige lerskifere danner undergrunden, og hvor der tillige er afsat 1narint, tildels kalkholdigt1er, har amtet den bedste jord, og her er tillige de klimatiske betingelser gunstige. Det blir da, som omtalt under afsnittet om geologi, egnene omkring LangeSundsfjorden eller dele af Eidanger, Gjerpen, Solum og Bamle, der har den meste og bedste jord. Den største procent af dyrket mark har saaledes l1erreder11e Eida-uger og Gjerpen at opvise, respektive 9.9 0,Zo og 8 0Z‘o af arealet; det er i disse to herreder, at de siluriske bergarter optræder med forholdsvis Stor udbredelse, 21 0Z‘o og 11 0;‘’o, hvorhos der er 7 0;“io og 5 0Z‘o ler og sand. Af Bamle fogderi ligger 39 0Zo og af Nedre Telemarken ligger ?34 0Z0 lavere end 157 m.; derfor skulde man, selv om disse tal maaske er noget for høie, vente en stor udbredelse af ler og sand, eftersom denne del af landet har ligget under havet i poStglacial tid. Vistnok har marint ler og sand i Bratsberg amt nogen ud- bredelse, men denne er ikke særdeles betydelig, og der er paa de fleste steder mindre ler, men mere af sand, der giver en om end dyrkbar, saa dog mager jord. Amtet mang1er“i det hele meget store og frugtbare strækninger af sandblandet ler. Den største del af amtet dannes, som nævnt, af gra-nitiske bergarter og grundfjeldets lag og kvartsbergarter, og i de fleste herreder er det land, som kan dyrkes, indskrænket til dalbundens udfyldninger, moer og til de mindre bratte 1ier. I mange dale har det glaoiale grus stor udbredelse, saa at jordsmonet blir muldl1o1dig sand paa underlag af aur. Nogle steder er dette aur udvasket af elvene, eller elvene har afsat store moer i dalene, hvilke afleininger giver dyrkbar, om end skrind jord, men god skogbund. Den store udbredelse af tungtforvitrelige kvartsbergarter og af tungtforvitre1ig gueis-granit skulde lede til den formodning, at Store dele af amtet havde en helt ufrugtbar jordbund (og vistnok er der meget bart fjeld i amtet), men det viser sig, at der i dalbundene, naar der ligger løse afleininger, ofte er meget bedre jord, end man paa forhaand efter bergarternes beskaffenhed skulde vente, og forvitringsprodukterne paa dalsiderne og i lierne giver
