C VASDRAG. I4?“ mende løb. Nedenfor Sjotarsæter faar elven et stridere løb mel- lem steilere bredder; ca. 1 km. nedenfor Sjotar kommer den ind i naaleskogen og faar paa et par km. et stærkt fossende løb med flere steile fald. Af disse er Fossemarksfossen og Bitu-marksj“os.9en de største Paa de sidste par km., forinden den naar Totakvatn, flyder elven med rolig strøm mellem flade bredder, og paa denne strækning har været flødet i elven. D Umiddelbart før udløbet har den en ikke ubetydelig bredd(1, men er grund med grusører, aur og sten. Bitu kan om sommeren i regelen vades overalt, men i flomtiden og efter vedvarende regnskyl om sommeren vokser den hastig og fører da meget vand. “ Foruden Bitu falder der fra nord kun nogle mindre bække i Totakvatn, saaledes Oveaaen, en 5 km. lang bæk, som fra LangeØ(1rnef falder ud i Vandets nordvestlige ende. Vaaelven, en 7 km. lang bæk fra Langevatn, falder ud ved gaarden Vaa i Vandets nordvestlige del. Kvikbækken- styrter sig mod syd nedover den bratte fjeldside og falder ud omtrent midt paa vandet. Num(lølselven, en ubetydelig bæk, falder ud lige ved Rau- land kirke. Fra øst optages en l km. lang, noget strømmende elv fra det 9 km. lange og 5 km2 store Lomvikvafn i Rauland. Dette vand optager flere tilløb, hvoraf det betydeligste er: Li6lvF7T (14 km. l.), som kommer fra Homvatn, O.46 km.2 stort: vasdraget gaar mod syd og optager fra øst en bæk, Farhøvdbække:ø, der kommer fra Uva1n (0–71 km2 stort). Ud i Lognvikvatn falder og en bæk fra ]Øaakmeisvatn (O.Ö9 km2 stort). Lognvikvatn har et nedslagsdistrikt af 95 km2. Ved ud- løbet er ikke noget godt damsted, da fast fjeld kun stikker frem paa høire bred, medens venstre bred bestaar af aur og grus Bunden i elven er ved udløbet temmelig storstenet. En større opdæmni11g af vandet vilde foraarsage adskillig skade, da Vandets bredder som oftest er flade.] ’ Ved Totakvatn er observeret vandstand siden 1884. Den største forskjel mellem høieste og laveste niveau i sjøen er 2.4 m. (xl888, 1895). p Den mindste observerede niveauforskjel (1893) er 1.v m.; den gjennemsnitlige aarlige niveauforskjel i disse 12 aar er 2.12 m. Totakvatn har to afløb, begge fra sjøens sydøstlige del i Vinje; de ligger i en afstand af 2 km. Det vestre, som alminde- ligt benævnes Kaaloset, ligger i grus og store stene, men 16O m. nedenfor sjøen er der fast fjeld paa begge sider af ud1øbet: Lige
