148 BH.A.TsBEHG ‘mT. nedenfor dette sted danner elven en ca. 4.Ö m. høi fos, Kaalos- .fossm, der er benyttet til et ubetydeligt møllebrug. Her kunde ved sænkning vindes en magaZineringshøide af ca. 4 m. under nuværende lavvand. Bredden af udløbet mellem det faste fjeld udgjør ca. 40 m. Det østre udløb, almindelig benævnt ()í(l(I(’)l, har paa vest- siden fast fjeld, paa østsiden grus og aur. Ca. l km. nedenfor udløbet ligger derimod elveleiet i fast fjeld, saa at man i en brukket linje kan faa et damprofi1 i fast fjeld. Man kunde saaledes ved at sænke vest-re løb opnaa en ikke ubetydelig magaZineriugshøide, og da nuværende høieste flom gaar ca. 2 m. over lavva11d, kunde man muligens ogsaa opnaa 2 m.s magaZineringshøide over lavvandet, eller ialt 6 m.s samlet magaZineringshøide, hvad der giver 228 mill. m3 vand. Totakvatns to afløb forener sig 2.2 km. nedenfor vandet ved gaarden Øcn. . Den vestre arm, som er den største, gaar med stærkt fald i sydlig retning ca. 1.s km. og udvider sig derpaa til.det O.ss km2 store øde-Vaagslivatn, hvorefter den svinger mod øst og forener sig med den østre arm. Denne østre arm løber i sydvestlig retning, danner den 21 m. høie Vehusfos, hvor elven ligger mellem høie, steile bredder. Siden fortsætter elven med stærk strøm, indtil den i en liden ud- Videlse forener sig med den vestre arm. Den øverste del af va-sdraget fra Totakvatn. benævnes al- mindeligt Aabøelv(“n; navnet Tokke faar det først noget nedenfor samløbet af de nævnte arme. Fra dette aamot gaar elven ret i syd jævnt, stærkt strøm- mende igjennem en trang, skogbevokset dal. For tømmerflødningen er her flere steder anbragt skraa skjærme. 3 km. nedenfor udløbet blir strømmen mindre stærk, ind- til elven 4 km. nedenfor sam1øbet danner den 4 m. høie Vasa.fos. Derfra gaar den i jævn, stærk strøm, indtil den danner en stille, ., hvorfra den styrter sig i den betydelige fos Hyllandsjossen, et af Skiensvasdragets største og pragtfu1deste fossefald. Der er paa en strækning af 800 m. et samlet fald af 88.Ö m., delt i flere afdelinger. Øverst er der paa en længde af 100 m. 9.4 m.’s fald, saa et steilt fald paa 7 m., hvorefter faldet er afbrudt paa en længde af 20 m. med kun 0.6 m.’s fald. Derpaa følger det stærkeste fald i fossen, 4O m., koncentreret i en længde af 180 m.; saa følger paa en længde af 315 m. et fald af 11 m., derefter et steilt fald paa 16.2 m., og saa paa en længde af 70 m. et fald af 1.e m., og endelig paa en længde af 9O m1 er et fald af 3.a m.
