l46 BRA’I’SBERG AMT. kirke ligger de største og fleste gaarde, og her kan ogsaa drives noget agerbrug. Der er loddet i et profil tvers over sjøen fra det sted, Kaalos, hvor denne har et af sine udløb, til Rauland kirke. Dybden gaar fra søndre bred jævnt og langsomt ned til et dyb af 98 m. omtrent midt paa sjøen, hvorefter dybden aftager jævnt og langsomt op til nordre bred. Der er ogsaa oploddet et længdeprofil efter sjøens midtlinje. Fra sjøens sydøstligste ende er et jævnt til- tagende dyb til den bredeste del af sjøen, hvor maksimumsdybet er 98 m. Længere mod nordvest aftager først dybden til 38 m.s dyb, men derpaa tiltager den meget raskt til 137 m. der, hvor sjøen faar sin mindste bredde af l km. Dette dyb beholder den et stykke længere mod nord, men ligeoverfor pladsen Brafsberg er den endnu dybere – l67 m. –- og tiltager videre i dybde læn- gere mod nord. og lige udenfor gaarden Vaa fandtes ikke bund med anvendt 220 m. lang lodline. Totakvatn er følgelig dybest i den nordvestlige del. Den nordvestlige del af vandet islægger sig i regelen ved juletider; den sydøstlige, bredeste del pleier at være islagt nogen tid før. Isløsningen pleier at foregaa i de sidste dage af mai. Foruden Saanga optager Totakvatn flere elve. [Fra syd: G–rav(lalsaa (7.1 km. l.) kommer fra Vinje ind i Rauland gjennem Gravdalen i et vildt løb nedover bratte fjeldsider til Totakvatn. Fra nord kommer i R–auland B–ifu. som fra Falkemxten gaar i syd under navn af Graasf(“inbækken gjennem Hal- lgørkvamØernet, svinger saa mod ø.s.ø. gjennem en flad sæter- dal ud i B–itdalsvafn. Dette vand er 6.5 km. langt og har en ove1–flade af 2.9e km2. og ligger ca. 966 m. o. h. Rundt vandet findes endel forkrøblet birkeskog, og der er endel sæt-re omkring samme. Bitda1lsvatn har a-fløb i den østlige ende. I oset er intet passende damsted, da bredderne er lave, men et stykke længer op blir vandet vistnok saa smalt, at et damanlæg her er muligt, men damstedet er ikke særdeles heldigt, da her kun er fast fjeld paa den ene bred og ikke i bunden, og dammen vilde blive lang. Fra udløbet af Bitda-1svatn gaar Bitu i øst 4 km., bøier saa mod syd 9 km. indtil den falder ud i Tota-kvatn. Paa disse 13 km. har Bitu et samlet fald af ca. 281 m. eller gjennemsnitlig 21.–Z m. pr. km. Dalen, hvor-igjennem elven gaar, er fra Bitdalsvatn en flad, vid og god sæterdal; i den øverste del af dalen er overalt flade, vakre bredder med et jævnt strøm-
