VAsnRAG. 145 sider flade bredder, og der er ikke gunstige betingelser for dam- anlæg. Ca. 1OO m. nedenfor udløbet, l.s m. lavere end Saangavatn, er -der derimod et gunstigere damsted med fast fjeld paa begge sider. Fra Saangavatn gaar vasdraget først et kort stykke i syd paa grændsen mellem Rauland og Vinje, siden gaar det ind i Rauland ø.s.ø., hvilken retning det har helt til udløbet i Totakvatu. Elven flyder først gjennem en forholdsvis flad fjelddal med jævn strøm, men ca. 4 km. nedenfor Saangavatn bliver dalen meget trang, begrændset af høie fjelde, som gaar brat ned til elven. Paa fjeldsiderne er der meget ur og sten, som tildels naar helt ned i elvebunden. I dalen vokser en del birkeskog; der er 3–4 sætre, men ellers ingen bebygning. Elven har gjennem den trange dal en rivende strøm. Det stærkeste fald er paa strækningen fra Gamle- støl, ca. 4 km. fra Saangavatn, og nedover et par km., hvor elven gaar fossende, uden noget egentlig større fossefald. Bred- derne er i regelen ti1gjængelige, og elven kan paa flere steder vades. Med et stridt løb gaar elven til ca. 1 km. fra Totakvatn. hvor dalen udvider sig til et tjern, Ur(labøvatn (O.20 km.2 stort). I)ette tjern dæmmes op af en storstenet ur, som ligger med klippestykker saa store som huse tversover dalen. Saanga gaar gjennem uren i mange arme og falder med strid strøm ca. 1 km. herfra i 8 arme ud i Totakvatn. “ Længden af elven fra Saangavatn er 10.s km., og paa denne strækning har elven et fald af en 260 m. eller gjennemsnitlig 24.a m. pr. km. Totakvatn ligger i Vinje og Rauland herreder i en høide af 685 m. o. h., 24 km. langt med fladeindhold 38.5 km.2. I den nordvestlige del har vandet en temmelig jævn bredde af ca. l.(; km. i ca. l5 km.s længde, hvorefter det udvider sig op til 4 km., søndenfor smalner det atter af noget, saa det i den sydøstlige del kun har en bredde af 2–2.6 km. Rundt den sydlige del af vandet er bredderne overalt til- gjængelige og i regelen noksaa flade. Der er her og langs de forholdsvis svagt heldende fjeldsider ganske frodig naaleskog, længst i syd mest gi-an, nordenfor mest furu. 0mkring den nordvestlige del af vandet er bredderne steilere og fjeldsideme meget bratte. Paa disse steile og høie fjeldsider er der fra vandet og et stykke opover kun endel birkeskog. Paa sydvestsiden af Totakvatn er der meget liden bebyggelse, men nordøstsiden er adskillig bebygget. Særlig omkring Raulan(l 10 – Bf5fHb01.’g amt
