Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/157

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

144 l3RA’I’SBERG AM’I’. I Lunde herred gaar den i sydøstlig retning gjennem Nordm- (jem, antager navnet ().s-t)“(1c1l:–en og fortsætter i samme hovedretning, indtil den forbi Lunde kirke falder i Lundeelven. Ogsaa dette vasdrag er af vigtighed for tømmer-flødningen. De andre bække, der falder ud i Lundeelven, er ubetydelige, men flere af dem kan dog i flomtiden benyttes til tø1nmerdrift.] T ()kke med l*tï)(j.(’(.’ZI’(’7l er hovedvasdraget, som falder ud i Bandaksvatns vestre ende. Tokke, afløbet for 7YOff(tkt’(lflI, optager mellem T()I“(IZ’–O og Baml(1ks1–atn Vi)Jj(’(’Zl“’(’N, og det samlede vasdrag gaar ud i Bandaks- vatn. I dette vasdrag skal særskilt omtales Tokke, Vinjeelven og det samlede vasdrag. Tokke ms(lrag oc:enjbr s(1mløb(‘f med l‘’inj()(–luen har som kilde Heller-(1tn, et 0.46 km.2 stort tjern paa H(lfdá)l(jP)’lIffí(Z(ZP]l i Røldal l1erred i Søndre Bergenhus amt. I dette vand falder flere bække, saaledes en bæk fra V(l8(Z(lZS– (jernem? øst for Va“s1lal.s:(–gg()n, hvilket fjeld danner vandskillet mellem dette vand og Kvenna. Fra Hellevatn gaar vasdraget under navn af Saanga sy(løstlig først gjennem flere vand, som ogsaa ofte kaldes Heller-øt)a; nær disse gaar den over amtsgrændsen ind i Bratsberg amt og er her grændseelv mellem Vinje og Rauland helt til Saangavatn. Saanga gaar sydøstlig gjennem en høitliggende fjelddal og svinger saa mod syd og løber ud i 1S’aangav(1b:. Ovenfor Saangavatn har elven et løb paa ca. 22 km.; den er oftest stridtløbende mellem steile bredder, danner flere ud- videlser som þ)arejit(jm-n og Tang(1mtn. Den er overalt vadbar. Ovenfor Saa-ngavatn er spredte sætre. Sa(mg(u“at“, 9 km. langt, indtil 2 km. bredt og 6.å km.2 stort, 94O m. over hav-et, ligger næsten helt i Rauland herred, idet grændsen mellem R;auland og Vinje gaar langs dets sydlige og vestlige bred. Vandet er oftest grundt og opfyldt af mange øer og mindre holmer. Ved bredderne er kun nogen forkrøblet birkeskog. Landskabet rundt vandet er forholdsvis fladt, und- tagen ved vandets sydende, hvor paa østSiden et fjeld hæver sig temmelig raskt op. [Saangavatn optager flere tilløb: Stor-aa (l1 km. lang), der kommer fra det 0.ss km.“Z store (Ï(jZ(’l’(l(Il, gaar mod syd, og op- tager et tilløb, Bæ1–Hele-en, fra vest; videre optager Saangavatn l*al(1sjøelcPen (9.Ö km. lang), som kommer fra Vala.sjøen (0.2o km.2 stor) og gaar vestover ud paa Saangavatns østre side. Desuden optager Saangavatn fra vest i Vinje Gmdalsbækken og Sand vasb(I3kk(=n. Saangavatn har et samlet nedslagsdistrikt af 37O km2. Van- det har afløb i sin sydligste ende. Ved udløbet er paa begge