126 BnATSBERG AMT. leie, istedetfor det tidligere løb i mange grene, hvilke havde været uheldigt for flødningen. . Dette leie beholdt elven til 1879, da en flom, der regnes for en af de største, man kjender i Gjøist, forandrede elveleiet og gjorde skade. Den udfyldte nedenfor broen fuldstændig den ældre, venstre arm, og udvidede paa et stykke den høire arm til hovedløb, indtil den aldeles forlod de ældre leier og brød sig et nyt løb til høire, hvor der før kun var en ubetydelig sidearm. Her delte den sig i flere arme og gjennembrød den derværende, væsentlig præstegaarden tilhørende, flade strækning, som den ud- stykkede i mange øer. Nederst i elven til venstre brød denne sig et nyt leie over eiendommen Sandveien direkte ud i sjøen og belagde markerne med sten og grus. Dette løb blev spærret ved en stenfyldt tømmerdam, der kastede elven tilbage i den nede1–ste del af det gamle leie. Under 1879 aars flom led især præstegaarden, Ulla1–en og Hegtveit. Lige overfor Atraa kirke optager Gjøist fra sydost et ganske betydeligt til1øb: [?I’tl-S“(3‘UOZ(Z(’Z’l’(Þ)2, ogsaa kaldet Bemaa“9elven-, kommer fra Bj(*rgbu- fjernet (O.1Ö km.2 stort), løber først i øst gjennem Hus-evolddal(m, hvor den modtager et tilløb fra VrængØer)rene, derhos optager den Toroebækken, der kommer fra Sandvatn (O.s-1 km.2 stort) og gjennem- løber Torv(Z1;øtn (O.2T km.2 stort). Nedenfor Torvebækken svinger Husevoldelven i mere nordlig retning og styrter sig ned mod Gjøist. Husevoldelven er 19.r1 km. lang og har et nedslagsdistrikt af 80.eå km2. I Gjøistdalen er store skoge, ligesom der ogsaa er ret god skog i Nysæter- dalen og i Husevolddalen, derimod er der ikke videre skogi Gjerdalen. Nysæterelven er brugt som flødningselv, derimod egner ikke Gjerdalselven og Husevoldelven sig for flødning, paa grund af den ringe vandføring og det fossende løb.] Maar kommer fra nogle vand paa den østlige del af Hardangervidden paa grændsen mellem Tinn herred og Nore herred i Buskerud amt. Vasdraget kaldes Maar fra det gaar ud af det betydelige fjeldvand Maamatn, eller som det hyppigere kaldes øvre eller store Maarvatn1. Maarvatn ligger i Tinn herred, med sin nordende lige paa grændsen mod Bu- skerud. Vandet er 13.Ö km. langt fra 11.n.v. til s.s.o., indtil 3.å km. bredt og 20.2 km2. Det ligger ca. 1109 m. o. h., og er et ægte fjeldvand. Bredderne er i regelen jævne og ligger i vidjebæltet. Fjeldene omkring er i regelen forholdsvis flade, men paa sine steder stiger de raskt op. Saaledes ligger paa Vestsiden Maars- naasZ)“el(let, noget nordenfor paa Vestsiden VikbæI(fjeldet og Gryt1‘– kiLvhøg(la; paa østsiden er UfDl629.f].(“’ld(3t.
