VASDRAG. I 27 [Maarvatn optager Hætteelven i sin nordligste ende. Denne elv kommer fra Viduvam, ca. 8. km vest for Maarvatn. Vid-uvatn, 6 km. langt og 4.11 k.m2. stort, har en mængde holmer og smaaøer; afløbet kaldes Vidubækken og gaar mod nordvest ind i Nore herred, gjennem1øber Kave(jern (0.9e kmY), hvorpaa den svinger i nordøst forbi LaagaarsJffeld og falder ud i Hættevatn i Buskerud amt. Fra dette vand, som er 5 km. langt og 2.se km2 stort, gaar vasdraget mod øst paa grændsen mellem Nore og Tinn her-reder, ud i den nordligste del af Maarvatn. Derhos optager Maarvatn flere mindre til1øb: I den nordlige ende optages saaledes: Skjorteelven (8 km. lang). Paa vestsiden optages: Grytbækken fra Gunvoldtjernet og Vikbækken fra Viktjernet. Paa østsiden optages Sypreelven, 6 km. lang, fra Sør(jern-et og Heller- bækken, 5 km. lang-, fra Hellervatn.] Fra Maarvatns sydligste ende gaar Maar i sydlig retning Ved udløbet er elven stærkt strømmende, har en bredde fra l5–25 m. og ligger i granit med godt damfæste. Ved en 18O m. lang og paa det høieste 7 m. høi dam vil man kunne opnaa en 6 m.s reguleringshøide, og faa 120 mil. m8 vand magaZineret. En mindre forsænkning maatte, i tilfælde af at man vilde regulere vandet, stænges med en 3O m. lang og ca. 2 m. høi vold. Bebyggelsen rundt Maarvatn er kun nogle faa sætre. Fra ud1øbet gaar Maar i strid strømi s.s.ø. ca. I km., til den falder ud i den 45 m. lavere liggende Kalhøvd.sjø. Kalhøvdsjøen, 8 km. lang og indtil 1.ä km. bred, er 3.so km2 stor, men den egentlige Kalhøvdsjø er ved smale sund forenet med to andre vand, Kilsflorden (2 km2 stor) og Gjeitebu- vatn (8.å km2 stort), hvilke vand ligger i høide med Kalhøvdsjøen, saaledes at vasdraget her har et bækken, med samlet overflade 14.s km2. Disse tre vand benævnes med ét enkelt navn Nedre Maarvatn. Fra den egentlige Kalhøvdsjøs sydvestlige side gaar ovennævnte smale sund til de to nævnte vand. Gjeitebuvatn har en længde af 9 km. og en bredde af 2–2.5 km., med uregelmæssig form. [Gjeitebuvatn optager flere tilløb, saaledes Haala, der kommer fra Kallung.s:jøen, en 8 km. lang og 5.4 km2 stor sjø, paa vidden nær grændsen til Buskerud amt, paa grændsen mel- 1em Tinn og Rauland. Ved udløbets ende kunde en 4 a 5 m. høi reguleringsdam uden større vanskeligheder anbringes. Fra Kallungsjøen gaar vasdraget fremdeles paa he1–redsgrænd- sen mellem Tinn og Rauland, først under navn af SlettedaL9elven sydøstlig gjennem en trang og stei1 fjelddal, gjennemstrømmer
