124 BRATsBEBG AMT. mere end lo for 428 m., og her haves et fald paa kun 17O–18Q m. Derimod kan opvarmningen komme deraf, at vandet i Rjukan piskes til fine støvblærer, som kommer i intens berøring med luften, saa at endel af lufttemperaturen optages af vandet. Fra foden af Rjukan fortsætter Maane i vildt løb i en trang rende. Elvebredderne er, med u11dtagelse af et enkelt sted, hvor man med megen forsigtighed kan komme ned til elven, util- gjængelige. Nedenfor Rjukan ligger Maanes leie 550 m. o. h., og elven er fra høifjeldet kommen ned i Ves(f)orddalen. Vestf;jorddalen har en tæt bebyggelse og er ret godt befolket. Gaardene ligger paa de løse udfyldninger i dalbunden og langs (lalsiderne lige nede ved elven; længere oppe paa dalsiderne ligger sætrene. Klimatet i dalen er meget drivende, og derfor er dalen trods den karrige undergrund frugtbar. Skog findes paa begge sider af da-len. Fra RjukanfoS gaar Maane fossende dybt i en rende mellem steile, utilgjængelige bredder; paa en strækning af 1.5 km. har den et fald af hele 132 m., med nordostlig retning, indtil den har optaget et tilløb fra nord: [Vaaraa kommer fra Vaarvatn (0.4s km.2 stor-t), gaar foSsende mod syd nedover dalsiden og falder ved Vaae i et høit fossefal(l ud i Maane Vaaraa er 6.Ö km. lang.] Efter mødet med Vaaraa bøier Maane i øst, fremdeles et stykke mellem util ængelige fjeldsider, men gaar saa mindre stærkt strømmende, idet den paa en strækning af 4.ä km. har et fald paa 128 m. eller gjennemsnitlig 27 m.s fald pr. km. Ved gaarden Krosso er et tilløb fra nord, K“rossaaen, og nedenfor Krossaaen har Maane fladere og mere tilgjænge1ige bredder. Ved gaarden Bøen er Maane kommet ned til en høide af 28O m. o. h., og herfra, paa en længde af 15 km., til Tinnsjø har den et jævnt strømmende løb, afbrudt af et stup, Tvergrot- fossen, 6 m. høi, liggende 9.s km. fra Tinnsjø. Ovenfor Tvergrot- fossen har elven 5 km. jævn strøm med et fald af 9 m. pr. km. og elvebredderne er tilgjængelige. Bredden af elven er vekslende fra 3O–60 m., og udvider sig noget paa flere steder og deler sig i arme, dannende øer og mindre holmer. Tvergrotfos ligger i fast fjeld og har temmelig steile bredder. Nedenfor foden er landet fladt paa begge sider af elven, og Maane gaar i jævne strømme med et fald paa 5.a m. pr. km. I det nederste løb, et par kilometer før den falder i Tinnsjø, har den mange arme mellem mindre, skogbevoksede øer og holmer. Elven har her en temmelig stor bredde, paa flere steder et par hundrede meter, hvorimod bredden ovenfor er 25–50 m., f. eks.
