VAS1)BAG. 1 23 Paa øverste stykke af dette fossende løb er først et 2OO m. langt fossestryg med et fald paa l1 m. og derpaa et stryg, 550 m. langt, med fald paa 4 m., hvorpaa følger lodrette fossefald, først-§‘ZË(Z(gZǫgen med et-fald paa 5O rn., fordelt i flere afsatser, med samlet længde 300 m. Ska1Ïsfo“sse“r1“ligger klemt inde mellem fjeldsider, og elve- bredderne er bratte og utilgjængelige. Fra foden af fossen fort- sætter elven i fossende løb i en trang rende, indtil elveleiet udvider sig noget ca. 2OO meter nedenfor fossen. Herfra gaar elven roligere og har paa 600 m. kun et fald paa 2.Ö m. Neden.for dette rolige løb deler elven sig et kort stykke i to arme, hvoraf den nordvestligste optager et biti1løb: [Ifierdalselven, dannet af to bække, en nordenfra og en vesten- fra Nysæterdalen. Hjerdalselven gaar igjennem en frodig sæterdal, og styrter saa brat ned over (lalsiden, til den falder ud i Maane. Dens længde er 11 km.] Efter at Hjerdalselven er optaget og de 2 arme igjen er forenede, bliver faldet i Maane stærkere og stærkere, og elven løber 1 km. stridt fossgnde.äsIÍaldm) er paa denne kilometer n-in og elven ligger dybt i en rende i det faste fjeld. Efter dette fossende løb gaar elven stille ca. 10O m. med tilgjængelige bredder, hvorpaa den styrter lodret 12 m. i K:.PitiZ;g§;(h.s, ned for gaarden Fosso. Kvitingsfos ligger 400 m. ovenfor den bekjendte Rjukanfos. Nedenfor Kvitingfos gaar Maane mod nordost, dybt nede i en trang rende mellem høie fjeldsider i et fossende løb 2ð0 m.; faldet paa denne strækning er 7 m. Den danner derpaa: K1.?em„Zm.s;(osser1gg)med et lodret fald paa 2§2 meter, hvilken fos ogsaa ligger dybt mellem bratte fjeldsi(ler, men ved fossen er ved nordre bred plads for en liden kvern, hvoraf fossen har faaet sit navn. Fra Kvernhusfos strømmer Maane stærkt ca. 1OO m., hvorefter den har sit største lodrette fald, l05 m., i Rjuka-n.fos. Rjukan med Kvernhusfos og Kvitingsfos er tidligere E§kî-evne og høiden angivet for begge de sidstnævnte til 27 m., tilsammen 54 m. Her er høiden angivet til 12 + 7 m. for Kvitingsfos og 29 for Kvernhusfos, tilsammen 48 m. Da Maane den hele vei er fossende, kan den ene iagttager sammenfatte en større strækning som Kvitingsfos end en anden iagttager. Den dal eller botn, hvori fossen styrter, er en ki1eformet fordybning med nøgne og glatte sider. Rjukanfos er tidligere pag. 36–38 nærmere beskrevet Temperaturen i elven ovenfor Kvitingfos blev en varm sep- temberdag maa1t og fundet at være 10Ó.a C. Et stykke nedenfor foden af Rjukan var temperaturen 1lC’.9, – forskjel paa 1Ó.e. Denne forholdsvis store opvarmning af vandet i elven kan ikke have sin væsentligste grund i den mekaniske opvarmning af vandet i faldet; thi theoretisk skulde denne ikke beløbe sig til ‘i
