Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/292

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Sammenstilles disse gjennemsnitshastigheder (altsaa 2,5 mil fra 1777 og 1,1 mil fra 1869—70) med den, vi havde under vor 11 dages drift, hvilken var henimod 6 mil (5.8 mil) i døgnet, da er forskjellen paafaldende; de fleste dage drev vi endog 7 mil. Sandsynligvis maa grunden til denne forskjel være at søge deri, at strømmen om sommeren løber med betydelig større hastighed end til andre tider paa aaret; en anden grund kan selvfølgelig ogsaa være den, at «Hansa»-folkene har været langt inde i drivisbeltet, mens vi var længere ude. De forulykkede i 1777 drev, som allerede omtalt, med betydelig større hastighed den sydligste del af sin drift, idet de søndenfor 64° n. br. havde en hastighed af omtrent 4,5 geogr. mil i døgnet[1] .

En merkelighed med hensyn til strømmen paa 61—62° n. br. har jeg flere gange havt anledning til at berøre (sml. side 248, 272 og 279. Det synes, som der her hyppig maa være en uregelmæssighed i strømretning og hastighed, som muligens kan frembringes derved, at en arm fra en nordgaaende strøm bevirker forandringer i isen og tvinger isodder ud tilhavs (saml. vor erfaring, side 248 og Nordenskiölds, side 272. En lignende mulig uregelmæssighed i strømmen nordenfor Kap Dan er ogsaa gjort opmerksom paa (sml. side 268 anm. 2). I det hele synes det af alt, hvad vi nu ved om

strøm

  1. Det synes, som strømmens hastighed et stykke nordenfor Kap Dan er betydelig mindre, end den er i nærheden deraf og søndenfor. Det er ogsaa et forhold, som er almindelig kjendt blandt de norske sælfangere, der gaar paa fangst i Danmarks-strædet, at jo nærmere man kommer Kap Dan, desto stridere blir strømmen. Flere norske sælfangere har ogsaa været fast i isen under kysten kortere eller længere tid, men driften har, saavidt jeg har erfaret, ikke været betydelig. (Sml. ogsaa ovenfor «Viking»s drift 1882).