her, som hist, Mange, der ansee det classiske Studium som forældet og ville, det skal give Plads for nyttigere og mere „tidsmæssige“ Beskjæftigelser.
At nu en saadan Omveltning vilde have ganske overordentlige Følger, kan, som allerede antydet, Ingen tvivle paa, som ikke er blind for den Betydning, som den høiere Almeendannelse overhoved har for det hele Samfunds aandelige Udvikling Deri ere ogsaa baade Angribere og Forsvarere enige. Men klart er det følgelig ogsaa, at Sagen med den allerstørste Omhu bør overveies, og det saameget mere, som den ikke blot angaaer det enkelte Folk, men, som sagt, det hele civiliserede Europa, der igrunden neppe har noget større Fælles-Anliggende, Her kan, som ogsaa senere skal nøiere udvikles, det enkelte Folk ikke uden den allerstørste Fare for sin hele aandelige Bestaaen skille sig ud fra den almeeneuropæiske Udvikling. Overlægget er saaledes medrette et fælles og almindeligt, og Striden om Classicitetens Betydning en isandhed europæisk, der ogsaa virkelig mere eller mindre føres overalt. Dens Afgjørelse tilhører ligesaalidt, som den af et Folkerets-Spørgsmaal, eensidig et enkelt Folk; thi den angaaer saa at sige en aandelig uskreven Folkeret, egentlig det Baand, der i sidste Instants binder den hele civiliserede Verden som saadan sammen.
At det norske Folk ogsaa tilhører dette almindelige Civilisations-System, dertil see vi iblandt Andet et kjendeligt Tegn i, at den rundtom førte Strid om de classiske Studiers Betydning for Almeendannelsen — egentlig altsaa om denne Almeendannelses Begreb og Virkelighed overhoved — ogsaa hos os, og det allerede
