Luxus; men jo mere man hæver sig til Civilisation, desto videre maa ogsaa Kredsen af frie Kundskaber blive.
Der gives ogsaa virkelig i ethvert civiliseret Samfund forskjellige snevrere og videre Dannelseskredse, hvoraf de snevrere netop nøie sig med den høist nødvendige almindelige Kundskab, idet de derfra skynde sig til det Specielle og umiddelbart Praktiske, de videre, der især ere bestemte for de høiere Livsstillinger, stedse omfatte mere Almindeligt og gjøre større Omveie, inden de vende sig til det ligefrem Anvendelige. I en høiere Forstand er dog ogsaa denne friere Aandsdannelse her i disse Stillingen hvor Personligheden spiller en saa vigtig Rolle, ligesaa praktist som nogen technisk Indsigt eller Færdighed. Om disse forskjellige Dannelses-Cykler senere noget Mere.
Men naar det undertiden heder, at der maa bies med Erhvervelsen af disse forholdsviis unyttige Kundskaber, indtil man i materiel Henseende er tilstrækkelig forsørget, da er dette at bie til Bekken flyder ned; thi de materielle Krav ville stedse voxe med Tilfredsstillelsen, og Mennesket kom da aldrig udaf denne Tryllekreds. Tilsidst vil det ogsaa for de materielle Interessers Udvikling i det Store være middelbart nyttigt, at et Folk idethele holder sig paa Civilisationens Høide; alene deraf udgaaer den liberale Foretagelsesaand, det aandelige Opsving, den høiere Stemning, den mere udviklede Smag, der er Betingelsen for virkelige storartede Fremskridt ogsaa i industriel Retning.
Den crasse Utilisme, der nedsætter al Kundskab og Dannelse blot til Middel for Sandselivet og de sandselige Drivters Tilfredsstillelse, fremtræder nu vistnok sjelden aabent og conseqvent i den literære Debat;
