men hos den Raae og i de praktiske Sysler væsentlig Nedsunkne har den en desto større umiddelbar Indflydelse. Man skal jo selv have smagt den høiere Dannelses Sødme, for ret at fatte dens Fornødenhed, der ellers ikke let kan demonstreres. Fremdeles er denne snevre Nyttigheds-Betragtning i Almindelighed den mere eller mindre skjulte Grundvold, hvorpaa den saakaldte Realisme hviler, en Anskuelse, der forsaavidt gaaer mere egentlig løs paa den classiske Dannelse, at den vil sætte en physisk-mathematisk i Stedet. Thi mere eller mindre bevidst ligger her den Tanke paa Bunden, at de til den Retning hørende Kundskaber ere nyttigere ɔ: af mere Anvendelse i Livet, end hine. Alligevel beroer dette paa en Misforstaaelse. Thi som Livet virkeligen viser sig, have de Fleste (og især Fleerheden af den Stand, af hvem den høiere Skoledannelse fordres, nemlig Embedsstanden) neppe mere praktisk Brug for sine naturvidenskabelige Kundskaber end for Latin og Græsk. Hvad gjør en Fogd eller en Skriver eller en Prest som saadan med Chemie eller Astronomie? Det ere forholdsviis kun Faa, der til sin daglige Bedrivt behøver nogen synderlig naturvidenskabelig Theorie; de Fleste, der endog paa en Maade kunne siges at leve af Naturvidenskabernes Anvendelse, f. Ex. Landmænd og Fabrikanter, hjælpe sig dog i Almindelighed med Erfaring og lidt praktisk Veiledning paa et meget snevert Feldt, medens den øvrige, systematiske Naturkundskab er af liden eller ingen ligefrem praktisk Nytte og saaledes isandhed bliver en aandelig Luxus i samme Forstand, som historiske og sproglige Kundskaber. Dette synes nu ogsaa virkelig mange Realister at indsee, og skjønt de have vanskeligt for aabent at
