Taarnet burde nedrives. Men ved at høre nøiere efter, viste det sig, at Nogle meente Taarnet heldede mod Nord, Andre mod Syd, Andre mod Øst og atter Andre mod Vest, saa at Resultatet var, at Taarnet maatte blive som det var. Exemplet viser, hvor lidet man overhoved kan stole paa endog en stor Eenstemmighed i et løsrevet Resultat, da Meningen hermed og Grundene derfor kunne gaae i aldeles modsat Retning, og det, man saaledes egentlig vil opnaae, er fuldkommen stridigt. Og at det her er utidigt strax at rive ned paa Grund af en almindelig, i sig uenig, men kun tilfældigt sammentræffende Misfornøielse, siger sig selv. Det er netop vigtigt at samle Grundene i et Overblik, for at komme efter, til hvad Kant Taarnet hælder, eller om de maaske hæve hinanden og Taarnet staaer i Virkeligheden lige.
En af de Grunde, som ikke alene hyppigt høres imod de classiske Studier, men som isandhed hovedsagelig bestemmer maaskee de Fleste i dette Punkt, er netop at Tidsaanden er imod dem, at de ikke mere ere tidsmæssige. Enhver veed, hvormegen Indflydelse det udover selv paa forholdsviis forstandige Folk, naar de see eller indbilde sig, at en allerede given Almeen-Opinion gaar i en vis Retning. Saaledes kan virkelig en Ting siges saa længe, til den efterhaanden bliver troet, blot fordi den er sagt. Imidlertid er det dog let at indsee, at denne Grund er en reent formel, at den blot beroer paa en Cirkel. Tidsaanden argumenterer saaledes kun fra sig selv, den mener kun, fordi den mener, den vil Noget, fordi den vil, det vil tilsidst sige: den vil uden Grund. Forsaavidt der nu skal skrides til en mere reel Begrun-
