Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/67

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Forestillinger havde til Følge, at Honorius af sin Magtfuldkommenhed (per provisionem) den 15de Februar 1287 udvalgte Jørund til Erkebiskop af Nidaros, idet han af apostolisk Myndighed løste ham fra det Baand, hvormed han var bunden til Hamars Kirke. Samme Dag udstedte ogsaa Paven de sedvanlige Anbefalingsskrivelser for den udvalgte til Norges Konge, Nidaros’s Kapitel, Stadens og Biskopsdømmets Geistlighed og til den nidarosiske Kirkes Lydbiskopper[1].

I Norge ventede man intet andet, end at Eindride skulde blive Erkebiskop; men da Sighvat kom tilbage med Efterretningen om Jørunds Valg, synes dette ingen Indsigelse at have mødt fra Kongens og hans Raadgiveres Side. Jørund antog Bestyrelsen af Erkestolen som udvalgt (electus), og det overdroges den samme Sighvat at søge hans Pallium i Rom. Pave Honorius IV var imidlertid død den 3die April 1287, og ved Sighvats Komme til Kurien var endnu ikke nogen ny Pave udvalgt. Denne Omstændighed udtrak atter Sagen. Pavestolen stod ledig i meer end 10 Maaneder. Da valgtes endelig den 15de Februar 1288 Nikolaus IV, og han overdrog Jørunds Pallium til Sighvat for af ham at bringes til Norge. Den 10de October 1288 blev Jørund i Nidaros høitideligen iklædt – dette sit Metropolitanembedes Verdighedstegn ved Biskopperne Arne af Stavanger og Eyvind af Oslo, Andreas’s Eftermand, hvilke dertil af Paven vare befuldmægtigede, og Erkebiskoppen viede derpaa i den samme Messe Thord til Biskop af Grønland, ved hvilken Handling Biskopperne Arne af Skaalholt og Thorstein af Hamar vare ham behjælpelige[2]. Saaledes blev da endelig Nidaros’s Erkestol igjen besat, efterat den i meer end sex Aar havde staaet ledig.

56.
Kirkens Kamp paa Island under Biskop Arnes Ledning.

Den Strid mellem Stat og Kirke, som siden Kong Magnus’s Død i otte Aar havde raset i Norge, strakte sig ogsaa til Island, hvor Emne til den, som forhen er viist, ikke manglede, og hvor Biskop Arne af Skaalholt med Nidkjærhed og Klogskab vedblev at kjæmpe for Kirkens Sag uden at tabe Modet selv under de misligste Omstændig-

  1. Bp. Arnes S. c. 58, jfrt. m. Honorius III’s fem Breve af 15de Febr. 1287, Afskrifter i norske Rigsarch.
  2. Bp. Arnes S. c. 58, 61, 67; 69, jfrt. m. Nikolaus IV’s udat. Skr. Afskr. i norske Rigsarch.: Isl. Ann. 104 Jørund maa tidligere som Biskop og Archielectus have indviet de tvende Biskopper. Eyvind af Oslo og Thorstein af Hamar, den sidste hans egen Eftermand paa Hamars Stol.