skere, som vare Vintersiddere, ligesaavel som de Indsødte. Han opgav tre ved Navn, dog lagde han til, at dengang var der faa Vintersiddere i Bergen. Det andet Vidne udsagde, at han havde været tilstede og hørt paa, at en Husbonde i Bergen havde klaget for Kong Haakon Haakonssøn over, at Presten ved Peters Kirke vilde udstøde af den hellige Kirke en Tydsker, der boede hos ham, fordi Tydskeren negtede at gjøre ret Tiende. Hertil svarede Kongen: „Efterdi du leier til ham Hus paa tolv Maaneder som til vore Landsmænd og tager af ham den samme Skyldighed som af dine indenlandske Husleiere, da ville vi, at han skal staa i samme Forpligtelse til Gud og den hellige Kirke med Hensyn til Tiende og anden Udredsel, som vort Lands Mænd.“ Vidnet udsagde fremdeles, at en Tydsker laa syg, men Presten ved Korskirken vilde ikke meddele ham den sidste Salvelse, fordi han negtede at gjøre ret Tiende; da lod den Syge med Vidner betale Presten en halv veiet Mark i Tiende og modtog siden Sakramentet. Vidnet opregnede endelig ved Navn tre Tydskere, som dengang betalte Tiende, og det par for femti Aar siden eller længer. Begge Vidner erklærede, at de for otte Aar siden havde aflagt dette samme Vidnesbyrd for Biskop Narve i mange gode Mænds, indenlandskes og udenlandskes, Overvær[1].
Dette optagne Vidnesbyrd godtgjorde i det mindste, at Tienden til forskjellige Tider havde været udredet af tydske Vintersiddere, og at dens Opkrævelse af dem havde meer end een Gang været billiget af Kongerne Det lod vel tillige den Sandhed skimte gjennem, at Tydskerne oftest havde været uvillige til at udrede Tienden, at de havde deels ved kirkelig deels ved kongelig Magt maattet tvinges dertil, og endelig at de i lange Mellemrum have undladt det. Dette kunde imidlertid i og for sig ikke hjælpe dem, saalænge det ikke bevistes, at deres Modstand eller Undladelse havde Medhold i Lov eller Privilegium, hvilket ei var skeet. Saaledes opfattede Kongen Sagen, da den kom for ham. Thi Aaret efter 1310 udgav han tvende Breve af 10de og 30te November til Vintersidderne, hvori han siger, at det ved Vidner er bevist, at de i gamle Dage have betalt Tiende; og derfor befaler han dem at udrede den efter gammel Viis, idet han tillige byder sin Lagmand og Sysselmand i Bergen at staa den hellige Kirke og dens Ombudsmænd bi til at erholde Ret[2].
Støttende sig til disse Kongebreve opfordrede Biskop Arne den 12te Januar 1311f i flere anseede Mænds Paahør, Kongens Fehirde (Skatmester) i Bergen, Presten Botolf Haakonssøn (Chorsbroder af Orknøerne), at hjælpe Kirken til at erholde sin Tiende af Vintersidderne[3]. Hvad Fehirden i Anledning af Biskoppens Opfordring har
