og hans unge Søn, Olaf, Skautkonge kaldet, havde fulgt ham i Kongedømmet. Dennes Moder var den bekjendte Sigrid Storraade; hun var af høi Æt i Sverige, havde der store Besiddelser og stor Indflydelse, og var af et stolt, ærgjerrigt Sindelag. Med hende, som nu levede i Enkestand paa sine Gaarde, besluttede Olaf Tryggvessøn at indgaa Egteskab. Han beilede til hende ved sine Sendemænd, hans Tilbud fandt et gunstigt Øre, og et Mode mellem Kongen og hende blev aftalt. Det skulde holdes ved Gautelv ved Rigsgrændsen i Begyndelsen af Aaret 998. Olafs Hensigt med at egte denne mægtige Kvinde, der rigtignok var ældre end han, men dog langt fra ikke gammel, var ganske vist, foruden at bestyrke sin Magt, ogsaa at virke hendes Omvendelse, og ved hendes Indflydelse Fordele for Christendommen i Sverige. Dette hele Raad gik imidlertid uforventet overstyr. Allerede for det aftalte Mode, havde Sigrid fattet nogen Uvillie mod Olaf, som det heder, paa Grund af en forfalsket Guldring, hvilken Olaf, dog uden selv at kjende Forsalskningen, havde sendt hende i Gave. Hun indfandt sig vel til Mødet, men afslog bestemt Kongens Forlangende, at hun skulde lade sig døbe. I sin Hidsighed fornærmede Olaf hende paa det Føleligste, og Sigrid forlod Modet under Hevntrudsler og som hans bittreste Fiende. Denne Anledning til at virke for Christendommen i Sverige gik saaledes tabt; men en ny tilbød sig ei længe efter.
For Vester-Gautland raadede paa Sveakongens Vegne en Jarl ved Navn Røgnvald Ulfssøn. Denne søgte Olafs Venskab og sendte om Vinteren 999–1000 sine Mænd til Olaf for at beile til dennes Søster Ingebjørg, der endnu var ugift. Ingebjørg der var en høihjertet Kvinde, i Sind meget lig sin Broder, afslog Tilbudet med den Erklæring, at hun ei vilde egte nogen Hedning. Olaf lovede hende, at dette ei heller skulde skee. Han troede imidlertid, at Røgnvalds Omvendelse ved denne Leilighed kunde virkes; derfor behandlede han Sendemændene venskabeligen, og lod dem drage tilbage med en Indbydelse til Jarlen, at møde Kongen om Sommeren efter i den sydlige Deel af Landet, da de nærmere kunde aftale Sagen. Den paafølgende Sommer tiltraadte Olaf det berømte, skjebnesvangre Tog til Venden, og standsede paa Veien sydefter fra Throndhjem hos sin Svoger Erling Skjalgssøn paa Sole paa Jædern. Her mødte Røgnvald Jarl efter Aftale og friede nu selv til Ingebjørg. Olaf satte som Vilkaar, at Jarlen skulde modtage Christendommen, og Røgnvald gik uden Vanskelighed ind herpaa. Han blev døbt og holdt strax Bryllup med Ingebjørg. Ledsagede af christne Lærere droge de derpaa til Vester-Gautlaud, hvor Røgnvald siden udentvivl med Held
