Indeks:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu
| Tittel | Den norske Kirkes Historie under Katholicismen |
|---|---|
| Bind | 1 |
| Forfatter | Rudolf Keyser |
| Forlag | Chr. Tønsbergs Forlag |
| Sted | Christiania |
| År | 1856 |
| Faksimiler | djvu |
| Målform | Bokmål/riksmål |
| Framgang | Må valideres |
| Bindfortegnelse | 2 |
Sider
Christendommens Kamp med Asatroen og Seier over denne. Den norske Kirkes Stiftelse og tidligste Udvikling under Kongedømmets Ledning indtil det romerske Hierarchies Grundlæggelse ved Midten af det tolfte Aarhundrede.
1. Christendommens Nærmelse til Nordens Grændser. S. 1–3. 2. De nordiske Folkefærds Tilstand i Hedendommen. Asatroen. S. 3–8. 3. De frankiske Fyrsters Bestræbelser for Christendommens Indførelse i Norden. Den hamborgsk-bremiske Erkestols Oprettelse. Ansgars og hans Efterfølgeres Virksomhed i Danmark og Sverige. S. 8–19. 4. Christendommen naar Norges Grændser. Kong Haakon den Godes mislykkede Forsøg paa at indføre den. 19–25. 5. Harald Graafeld. Haakon Jarl. Den tydske Missions ringe Betydning med Hensyn til Norge. S. 25–33. 6. Christendommen i England. S. 33–37. 7. Kong Olaf Tryggvessøns Ankomst fra England og heldige Optræden som Christendommens Forkynder i Norge. S. 37–50. 8. Olaf Tryggvessøns Virksomhed for Christendommen udenfor selve Norges Grændser. Hans Død. S. 50–61. 9. Christendommens Tilstand i Norge nærmest efter Olaf Tryggvessøns Død, under Jarlerne Erik og Svein Haakonssønner. S. 61–65. 10. Olaf Haraldssøns, den Helliges, Optræden. S. 65–71. 11. Kong Olaf Haraldssøn deels befæster deels indfører Christendommen i Norge og dets Bilande. S. 71–90. 12. Olaf Haraldssøn som den norske Kirkes Ordnere og Lovgiver. S 90–102. 13. Kong Olaf Haraldssøns Kamp med den danske Konge, Knut den Mægtige. Olafs Død og Ophøielse til Helgen. S. 102–116. 14. Det norske Omvendelsesverks Karakter. S. 117–121. 15. Norge gjenvinder sin Uafhængighed. Kong Magnus Olafssøn hin Gode. S. 122–129. 16. Kong Harald Sigurdssøn Haardraade; hans Tvistigheder med Bremens Erkebiskop. S. 129–137. 17. Den norske Kirkeforfatnings fremskridende Udvikling under Olaf Kyrre. S. 137–148. 18. Kong Magnus Barfod og hans Sønner. Lunds Kirke faar Metropolitanhøiheden over Norden. Store Fremskridt i det norske Kirkevæsen. S. 148–166. 19. Slutningen af det første Tidsrum under Kongerne Magnus Sigurdssøn (Blinde), Harald Gille og dennes Sønner. S. 167–170. 20. Oversigt over den norske Kirkeforfatning i det første Tidsrum. S. 170–216.
Den norske Kirkes Ophøielse til selvstændig Kirkeprovins. Dens Udvikling i hierarchisk Retning under Kamp med Kongedømmet. 1152–1263.
21. Kardinal Nikolaus i Norge. Nidaros’s Erkestol oprettes. Jon Birgerssøn første Erkebiskop. Nye kirkelige Indretninger. S. 217–229. 22. Harald Gilles Sønners En Eystein Erlendssøn anden Erkebiskop i Nidaros. Hans Forhold til Erling Skatte. Overeenskomst mellem Kongedømme og Kirke i Anledning af Magnus Erlingssøns Kroning. S. 229–246. 23. Mangler ved den mellem Kongedømme og Kirke sluttede Overeenskomst. Erling Skakkes Karakter og Virksomhed. 246–251. 24. Sverrer Sigurdssøns Optræden. Hans Grundsætninger med Hensyn til Kongedømmets Forhold til Kirken. S. 251–259. 25. Erkebiskop Eysteins øvrige Virksomhed og Død. S. 259–269. 26. Erik Ivarssøn tredie Erkebiskop. Begyndelsen af hans Strid med Kong Sverrer. Erkebiskoppen flygter til Danmark. S. 270–281. 27. Stridens Fortgang mellem Kongedømmet og Kirken. Biskop Nikolaus Arnessøn af Oslo optræder i den som en Hovedperson. S. 281–288. 28. Sverrer lader sig krone af de norske Biskopper. Disse bansættes af Paven og stevnes af Erkebiskop Erik til Danmark. Biskop Nikolaus undviger fra Norge og stifter Baglernes Parti mod Sverrer. S. 289–297. 29. Sverrers Underhandlinger med den romerske Kurie. Pave Innocentius III fordømmer ham. Alle Norges Biskopper drage af Landet. S. 298–307. 30. Forsvarsskrift for Kong Sverrer om Kirkens og Statens indbyrdes Forhold. S. 307–314. 31. Sverrers sidste Anstrengelser og Død. Hans og Erkebiskop Eriks indbyrdes Stilling. S. 314–319. 32. Kong Haakon Sverrerssøn. Hans Forlig paa Kongedømmets Vegne med Kirken. S. 319–325. 33. Kong Guttorm Sigurdssøn. Kong Inge Baardssøn. Baglernes Parti vækkes igjen til Live. Erkebiskop Erik fratræder. Thorer Gudmundssøn fjerde Erkebiskop i Nidaros. S. 325–336. 34. Erkebiskop Thorers Død. Guttorm femte Erkebiskop i Nidaros. Kong Inge Baardssøns Død. Haakon Haakonssøn bliver Norges Konge. S. 336–343. 35. Nye Partier reise sig mod Haakon. Stort Rigsmøde i Bergen. Erkebiskop Guttorms Død. S. 343–348. 36. Peter sjette Erkebiskop. Biskop Nikolaus af Oslo dør. Thorer Thrøndske syvende Erkebiskop. S. 349–355. 37. Sigurd Eindridessøn ottende Erkebiskop. Kong Haakons Tvist med Biskop Paal af Hamar. Spendingen mellem Kongen og Skule Jarl tiltager. S. 355–363. 38. Krig mellem Kong Haakon og Skule. Dennes Fald. S. 363–370. 39. Underhandlinger om Kong Haakons Kroning. S. 371–379. 40. Kardinal Vilhelms Komme til Norge. Han kroner Kong Haakon. Legatens øvrige Virksomhed. S. 379–386. 41. Underhandlinger angaaende Kong Haakons Korstog. S. 386–393. 42. Kong Haakons og Erkebiskop Sigurds kirkelige Lovgivningsvirksomhed. 393–397. 43. De islandske Biskopsstole besættes fra Norge, og Islands Underkastelse under Norges Konge forberedes herved. S. 397–410. 44. Nye Klosterordener indføres i Norge. Erkebiskop Sigurds Metropolitanstyrelse og Død. S. 410–418. 45. Sørle niende, og Einar Gunnarssøn tiende Erkebiskop. Rigsarvefølgen i Norge ordnet under Kirkens Medvirkning. S. 419–430. 46. Begivenheder under Einars Metropolitanstyrelse. Hans og Kong Haakon Haakonssøns Død i 1263. S. 430–435. 47. Norges Stilling under Kong Haakon Haakonssøns Styrelse. S. 435–440. 48. Oversigt over den norske Kirkeforfatning i det andet Tidsrum. S. 440–462.