den hellige Augustinns, Biskop i Hippo i Afrika († 403), men havde egentlig sin Oprindelse fra Chrodegand, Biskop af Metz, som i Slutningen af det ottende Aarhundrede udkastede en egen Ordensregel for de Geistlige af sit Biskopsdømme, hvilke han formaaede til at flytte sammen ved sin Kathedralkirke under et klosterligt Liv, og hvilke siden fik Navnet: Canonici regulares. Hans Indretning var Begyndelsen til de for omtalte Domkapiteler, der ogsaa paa mange Steder vedbleve at dannes af saadanne regelbundne Kanniker, medens paa andre Steder det egentlige Klosterbaand mellem deres Medlemmer betydelig løsnedes, og disse gik over til at blive saakaldte Canonici sæculares, som vare Verdsliggeistlige, der strengt taget ikke hørte til nogen egentlig Klosterorden. Af disse sidste dannedes, som allerede omtalt, de norske Kathedralkirkers Kapitler. De rette Augustinere eller regelbundne Kanniker (Canonici regulares secundum regulam sancti Augustini) delte sig igjen i mange forskjellige Afdelinger, eller efter Kirkesprogets Udtryk: Congregationer, og flere Klostre af dem oprettedes i Norge. Det var i Begyndelsen af nærværende Tidsrum, at denne Orden fik Indgang her, og den fremhjalpes, som det lader, af Biskopperne, til hvilke, ligesom til Domkapitlerne, deres Klostre synes at have staaet i et nøiere Afhængighedsforhold end de øvrige Ordeners. Augustinerklostre i Norge vare: Elgesæter- eller Helgesæter-Kloster ved Nidaros, oprettet af Erkebiskop Eystein omkring 1170[1], – Kastelkloster i Konghella, oprettet før 1180, i Oslos Biskopsdømme, men dog, i det mindste i senere Tid, ligesom Elgesæter, underlagt Erkebiskoppen og Kapitlet i Nidaros[2], – Halsnøkloster paa Sunnhordaland, – Jonskloster i Bergen for Augustinere-Barfodmunke, begge under Bergens Biskopsdømme og omtrent fra samme Tid som de førstnævnte, – Utsteinskloster i Rygiafylke under Stavangers Biskopsdømme fra Tidsrummets Slutning eller vel endog det trettende Aarhundredes sidste Fjerdedeel, –og endelig maaskee Reins Nonnekloster, stiftet af Skule Jarl omkring 1230[3]. Paa Island oprettedes af denne Orden: Thykkvabøs- eller Verskloster ved 1168, – Helgafellskloster omkring 1180, – Vidøkloster 1226 – og Modruvoldskloster ved Udgangen af det trettende Aarhundrede[4]. Augustinerklostrene forestodes af Priorer. Ordensdragten var sort med hvid Chorskjorte over.
Præmonstratenserne udgjorde i Grunden ikkun en Congregation af Augustinerne, udmærket ved en strengere Regel. Ordenens
