Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu/37

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
23
Haakon den Gode.

mærke over det. Bønderne saa det, og spurgte knurrende, om Kongen end ikke vilde brun? Sigurd Jarl svarede, at Kongen gjorde som de, der troede paa egen Kraft og Styrke; han viede Hornet ved Hammerens Tegn til Thor. Hermed blev det roligt for denne Kveld. Men Dagen efter, da man skulde gaa til Bords, trængte Mængden heftigen ind paa Kongen og vilde at han skulde æde Hestekjød. Dette var den Tid de Christne forbudet; at opfylde Bøndernes Ønske maatte ansees ligegjældende med et aabenbart Frafald fra Christendommen. Haakon negtede det ogsaa. Men Bøndernes Paatrængenhed blev større og større, og det var nær ved et Angreb paa Kongen. Da mæglede atter Sigurd Jarl. Haakon lod sig overtale til at gabe over den dampende Hadde paa Kjedelen, hvori Hestekjødet var kogt, dog først efterat han havde viklet en Lindug om den. Hermed standsede Stormen ogsaa for denne Gang, og Gjestebudet fortsattes; men paa begge Sider var man misnøiede.

Nu kom Julen, og et stort Julegjestebud, der da tillige skulde være et Blotgjestebud, blev beredt for Kongen paa Mæren i Sparbyggiafylke i det indre Throndhjem. Haakon og Sigurd Jarl indfandt sig begge med sin Hird. Men her begyndte igjen de forrige Optrin. De mandstærke Bønder trængte ind paa Kongen og gave ham Valget mellem at blote eller lide Overlast. Ved Jarlens Mægling kom det nu endelig dertil, at Haakon aad nogle Mundfuld Hestelever, og drak alle de Mindehorn, Bønderne skjænkte ham, uden at gjøre Korsmærke over dem. Hermed synes Bønderne at have været tilfredsstillede; men Kongen, heder det, forlod efter Gjestebudets Slutning Mæren og siden Throndhjem i Vrede og rinder Trudsler, at ville komme mandstærkere tilbage og da gjengjælde Thrønderne det Fiendskab de havde viist mod ham.

De samme Bondehøvdinger, som havde staaet i Spidsen for Thrøndernes Modstand mod Christendommen, havde imidlertid gjort et Skridt videre til dennes fuldkomne Udryddelse. Medens fire Høvdinger af Indthrønderne, een af hvert Fylke, forestod Bevægelsen paa Mæren, droge fire af Udthrønderne, ligeledes een af hvert Fylke, med væbnet Magt til Møre, hvor de brændte tre Kirker og dræbte de ved dem ansatte tre Prester.

Haakon samlede, efterat være kommen til Møre fra Throndhjem meget Folk, og havde i Sinde at drage med væbnet Magt mod Thrønderne; men da kom Budskab til ham syd fra Landet, at hans Brodersønner fra Danmark af havde herjet der og agtede sig nord efter. Da sendte Haakon Bud til Sigurd Jarl og Thrønderhøvdiugerne om Hjælp. De indfandt sig ogsaa, og blandt dem netop alle de, som mest havde staaet Kongen imod i hans Christendomspaabud. De bleve